Nyhedsbrev april

Salto Systems Nordic Cycling
2. apr. 2024

I dette nyhedsbrev kan du læse om nyt fra bestyrelsen og de kommende aktiviteter i klubben. 

Konstituering af bestyrelsen 

Bestyrelsen fik til generalforsamlingen tre nye bestyrelsesmedlemmer og en suppleant. Da næstformanden samtidig trådte ud af bestyrelsen, betyder det at posterne i bestyrelse skal fordeles på ny. Konstituering er faldes ud således: 

Formand: Henrik Vedel 

Næstformand: Benny Nielsen 

Kasserer: Thomas Mogensen 

Sekretær: Henrik Friis 

Derudover er Christian Brask, Jesper Buch og Lasse Kristensen bestyrelsesmedlemmer mens Mike Kærsgaard er suppleant. 

Tag en makker med til sæsonstarten 

Sæsonstarten køres på traditionel vis fra Bromølle Kro søndag den 14. april. I år åbner vi op for, at man kan invitere en cykelmakker med, så vi får vist klubben frem til potentielle medlemmer. Vi håber at der kommer nok til sæsonstarten til at vi kan lave tre-fire hold, så der er et tempo for alle. Men inviterer du en makker med, så må du også sikre dig, at vedkommende kan følge med. 

Af samme årsag har vi valgt at forlænge tilmeldingsfristen til torsdag den 4. april. Hvis du inviterer en makker med, så skriv det i notatfeltet på aktiviteten. Så får vi bestilt biksemad til alle. 

U23/Master DM den 10.-11. maj 

Som vi fortalte til generalforsamlingen, så har vi påtaget os opgaven med at arrangere DM for U23- og Master-ryttere. Det kommer til at løbe af stablen den 10. maj med enkeltstart i Skælskør og den 11. maj med linjeløb fra Gerlev. Vi er gået i gang med at lægge planer omkring arrangementerne og vi får brug for en hjælpende hånd. Vi håber derfor at du vil træde til den ene eller begge dage. Vi skriver snart ud med de opgaver der skal dækkes, så sæt kryds i kalenderen, hvis du vil give en hånd med. Flagposterne har vi købt Team Rynkeby og Slagelse B&I til at klare, så det bliver opgaver med at styre målområdet, chauffører, starter, omgangsleder osv. der bliver brug for. 

Træningsaftner 

Tirsdags- og torsdagstræningen starter op i uge 16 til sædvanlig tid fra kl. 18.00 – 20.00. Vi starter og slutter også i år fra Slots Bjergby skole. Ligesom tidligere vil det være en hjælp, hvis du tilmelder dig på Holdsport, så vi kan se hvor mange der kommer. 

Bedste hilsner 

Bestyrelsen


Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner