Nyhedsbrev

Egedal Softball Klub - STARS
18. dec. 2017

(Ældre nyhedsbrev)

Sommerferien er snart forbi – hvad skal der ske?

Juhuu – nu starter 2.del af softball-sæsonen J, med masser af sol, bold, glade mennesker J og måske et par Home-runs!

 

Nyhedsbrevet fortæller dig, hvad der sker i 2. halvdel af sæsonen, samt hvad der arbejdes med i klubben/foreningen. Ligeledes kan du vinde en STARS-kasket i en konkurrence.

God læsning.

 

Klubbens OL-mestre skal findes! 

I september er det tid til STARS sommer OL. Hvem vil blive mestre her?  Igen er det Tyskland, Norge og Brasilien, som skal dyste om denne fornemme klubtitel – som OL-mester i STARS og må den bedste nation sejre J.  Vi håber alle vil deltage – både børn og voksne. Sommer-OL finder sted onsdag d. 20. sep, Kl. 18 – 19.30 (ingen tilmelding).

Slowpitch DM – Vi er vært.

STARS har fået værtskabet for Slowpitch DM, lørdag d. 2 september i Stenløse. Fokus er klart på hyggen, glæden ved spillet og det sportslige – men, vi har også lidt opgaver i form af bod (mad og drikke) og baneklargøring – håber alle vil hjæl­pe med. Held og lykke til vores Slowpitchere J.

 

U12 junior DM – Her er vi også vært.

STARS har ligeledes fået værtsskabet for U12 junior DM, søndag d. 10 september i Stenløse.

Fokus er ligeledes hyggen, glæden ved spillet og det sportslige. Håber mange vil komme forbi og heppe J.

 

Kamp – voksne mod børn + hotdog’s på grill

Onsdag d. 4. oktober kl. 18-19 spilles kamp mellem klubbens slowpitchere (inklusiv forældre) mod juniorbørn. Hvem vinder – hvem får ”håneretten” resten af året? J. KOM og gør dit til at dine ligesindede får succes. Kampstart kl. 18.00, Grillkul tændes kl. 18.30 så vi kan spise hotdog’s kl. 19. lige efter kampen. Der kan købes drikkelse.

Bestyrelsen – hvordan er den sammensat?

I vinters var der ordinær generalforsamling. Her kan du se, hvordan bestyrelsen er sammensat:

-        Formand: Niels Kirstein

-        Næstformand: Lene Marnæs

-        Kasser: Belinda Borup

-        Medlem: Henriette Rohde

-        Medlem: Mette Boutrup

-        Suppleant: Trine Brett

  • Suppleant: Christer Marnæs

 

Tak til vores sponsorer

Bestyrelse vil gerne sige tak til vores sponsorer:

-        Jespers firma ”AdCut” for kampbolde.

-        Privat sponsor Mette Boutrup.

-        Familien Brett for donation af handsker.

  • Kåre + Kasper for donation af Grill.

Klubbens medlemmer nyder alle godt af den støtte, som sponsorer bidrager med. Mange tak.

Hvis du kender en evt. firma-sponsor, som du tror vil støtte – så kontakt en fra bestyrelsen herom.

 

Klub-tøj – Nu kan du selv købe over nettet!

Vi har nu fået oprettet 1 ud af 2 ”team-pages”, hvor du selv kan købe klubtøj over nettet.

Den ene ”team-page” er hos www.covee.nl. Her kan du primært købe kasketter, kamptøj og også jakker med logo på. 

Denne side fungerer nu. Der er udarbejdet en tøj-guide hertil – så du kan bestille rigtig størrelse, farve mv. Denne bliver sendt ud pr. mail til alle medlemmer.

 

Den anden ”team-page” er endnu under udarbejdelse – Her vil du kunne købe forskelligt klubtøj til træning mv. Der vil være 3 slags T-shirts, 2 slags sweat-shirts, 2 slags hoodies, polo-shirts og windbreakers mv.

Vi håber, alle vil få gavn af disse 2 tøjsider.

 

Banen – fordeling af tider + baser, vand, el mv.

Banetid og fordeling. Som I måske ved, er kommunen løbende i gang med at vurdere, hvor meget træningstid, vi som forening skal tildeles i Stenløse. Foreløbig har vi træningstid om onsdagen for både junior og slowpitch. Bestyrelsen arbejder på også at få lidt træningstid om mandagen – primært til junior-brug. I sidste halvdel af året vil kommunen fordele banetider til næste udendørs sæson.

 

Vedr. adgang til vand, el og toiletter, så har kommunen slået fast, at STARS skal have adgang hertil. Nøgler til toilet mv. er ved at blive fremskaffet.

 

STARS har ligeledes fået lov til at opstille en udstyrs-container. Dette har kommunen også slået fast. Når vi kommer så langt, skal det dog koordineres med forvaltningen.

 

Hvad angår baser – så har kommunen overtaget udgiften hertil (baserne er lidt dyre). Hvilket betyder, at vi snarligt også får disse at træne med.

 

Skole samarbejde – KÆMPE TILSLUTNING

Klubben har indgået samarbejde med UNG-EGEDAL, hvor klubben tilbyder softball undervisning i 2 – 4 timer på klassetrin 7-9. klasse, på skoler i Egedal kommune.

Der har vist sig en enorm tilslutning hertil – foreløbig har 33 klasser forespurgt, om STARS vil undervise i efteråret eller næste forår. Klasserne fordeler sig på skoler i både Stenløse, Ganløse, Ølstykke og Smørum. Foreløbig er vores undervisere Belinda, Janich, Henrik og Niels. Vi kan godt bruge flere undervisere – har du mulighed for at tage nogle timer fri på en hverdag og hjælpe med på underviser-holdet, så kontakt Lene på kontakt@egedalsoftball.dk

 

Samarbejde med Ganløse Dad’s

I efteråret afholder Ganløse Dad’s (Ganløse fædrene) et årligt arrangement – med softball for en masse mennesker. Her vil STARS hjælpe til med 2 instruktører, som skal få softball’en i spil på dagen. Vi ønsker Ganløse Dad’s et godt arrangement.

 

Hjemmeside/Facebook

Janich er gået i gang med at lave en hjemmeside + en generel Facebook-side for hele klubben. Når siderne er færdigredigeret, vil der blandt andet fremstå nyheder, træningstider, kontaktpersoner, sponsornavne, link til tøj-bestilling mv.

Links hertil vil blive sendt ud til alle, når siderne er færdige. Tak til Janich.

 

Hold-sport – tilmelding til aktiviteter

Holdsport” er valgt til at styre holdenes aktivite­ter og kontingentbetaling. Aktivitetsmæssigt er Hold-sport er kommet i gang for Slowpitch, og Juniorholdet følger lige rundt om hjørnet. Vi vil på det kraftigste opfordre alle til aktivt at bruge Hold-sport til tilmeldinger (og især afmeldinger) til kampe – det vil lette trænernes arbejde meget. Er du i tvivl om, hvordan holdsport virker – så spørg Mette, Belinda eller Lene, evt. til træning.

Konkurrence – Vind en STARS-kasket!

Hvis du svarer rigtigt, deltager du i lodtrækning om en STARS-klub kasket. 

Spørgsmål:

Hvor mange kampe har juniorholdet vundet i år før sommerferien (indendørs og udendørs)?

a)     7 ud af 14 kampe    

b)     9 ud af 14 kampe

  • 11 ud af 14 kampe

 

Send dit svar via mail kontakt@egedalsoftball.dk

Svar skal modtages senest onsdag d. 23. august.

Vinderen bliver offentliggjort ugen efter.

 

Bestyrelsen ønsker en god 2. halvdel på sæsonen.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt