Ny HSM-aktivitet: Sportsgang

Holbæk Senior Motion
27. feb. 2025

Opstart Sportsgang – Holbæk Senior Motion

Nu er det tid for et gå-hold i Holbæk Senior Motion. Vi skal have pulsen op, vejrtrækningen på overarbejde og gang i både ben og arme; nemlig sportsgang. Vi skal have tempo, så vi kun lige akkurat kan tale sammen – det gør vi efter træning. Vi lægger ud med 3-4 km på stierne omkring Sportsbyen og Dyrehaven/Knudskoven. Efter aftale kan vi senere mødes andre steder, så vi får andet udsyn, når vi ”sportsgår”.

Vi er i gang cirka en time efter et træningsprogram vekslende mellem sportsgang og alm. hurtig gang samt mikro-træning. Det at veksle mellem puls/rytme/hastighed er nemlig også med til at styrke hjerte og kredsløb.

Jeg har en plan, så vi forhåbentlig alle kan følges ad rimeligt; de, der kan mere og hurtigere, vender blot af og til, går 100-200 m bagud i forhold til midtergruppen – og samler derefter op.

Du skal have løbe- eller vandresko på, tøj hvor intet strammer, så du kan bevæge både ben og arme uden at blive hæmmet. Og vi går selvfølgelig også, hvis det regner.

Vi går ud fra et opstartsprogram fra Royal Run; godt nok for løbere – men indholdet er lige godt for det. Det er bestemt kun et plus, hvis du ”sports-går” 1-2 gange mellem onsdagene.

Onsdage kl.10.00 fra Holbæk Sportsby – mødested ved tribune-gavlen mellem Sportscentret og Erhvervshuset. Max. 20 deltagere.

Første gang er onsdag, 12. marts 2025 kl.10.00; jeg glæder mig til at sports-gå sammen med jer.

Du kan tilmelde dig her.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt