Ny formand for klubben
Ved årets generalforsamling fik Næstved Roklub ny kaptajn ved roret i bogstavlig forstand. Lars Henning Kaptain blev valgt til ny formand for klubben da Steen Kjærgaard valgte at træde tilbage fordi arbejdet kræver stadig mere energi og tid.
Steen har i sin tid som formand fået mange donationer til klubben, så vi har kunnet modernisere vores træningsfaciliteter og damernes omklædningsrum. Han styrede også klubben gennem corona-krisen som vi kom igennem uden at miste medlemmer.
Lars Kaptain vil fortsætte i det spor der er lagt ud, men vil også lede klubben på sin egen måde. Klubben skal fortsat udvikles, og der skal være fokus på gode sportslige tilbud og gode faciliteter. Lars vil også fortsat arbejde på at få den uretfærdige fordeling af lokale tilskud som Næstved Kommune har, hvor der kun gives tilskud til unge under 25 år.
Udskiftning i bestyrelsen
Ved generalforsamlingen blev der valgt to nye medlemmer til bestyrelsen, som nu ser således ud:
- Lars Henning Kaptain - Formand
- Jørgen Frederiksen - Kaproningschef og næstformand
- Jeanette Penny: Kasserer
- Niels Fladberg - Sekretær
- Morten Thorving - Motions og Turudvalget
- Lisa Petersen - Husforvalter
- Per Søndergaard - Materielforvalter
Lisbeth Jeppe fik pokal
Ved slutningen af generalforsamlingen fik Lisbeth Jeppe overrakt den nypudsede kilometerpokal som tegn på at hun var den roer der roede flest kilometer i 2024 - Hun fik et fortjent bifald af forsamlingen da hun fik overrakt pokalen.
Lars Henning Kaptain (tv) er ny formand og giver Steen Kjærgaard (th) hånd på at overdrage formandsposten.
Steen Kjærgaard (tv) får overrakt en gave som tak for sin indsats som formand for Næstved Roklub.
Lisbeth Jeppe Jensen får overrakt kilometerpokalen af Næstformand Jørgen Frederiksen