Nu venter den store Pointstævne afslutning

HGI Bordtennis
23. mar. 2022

Sæsonens sidste lokale Pointstævneevent blev spillet søndag, og Hillerød GI Bordtennisklubs pointstævnespillere kan nu se frem mod det store afslutningsstævne ultimo april. 
 
Hillerød stillede med 9 kampklare spillere, da Lillerød Hal 4 søndag den 20. marts lagde borde til sæsonens 6. og sidste Pointstævne Event.  
 
FOR ALLE SOM I SÆSONEN HAR DELTAGET I MINDST ÉT POINTSTÆVNE, VENTER NU DET STORE AFSLUTNINGS STÆVNE I VALBYHALLEN DEN 23. eller 24. APRIL...... LÆS MERE nederst i denne klubnyhed.

 
I alt var 18 spillere mødt op i Allerød 30 min inden start, hvorefter de blev fordelt i to 4-mands- og to 5-mandspuljer. 
 
I hver af puljerne blev der spillet 2 sæt til 11, og vinderne af de enkelte sæt fik et kryds for hvert vundet sæt i de af BTDK udsendte puljeskemaer. Altid engagerede forældre stod for registreringen, mens spillerne selv endnu engang fik øvet sig i at sidde ved 'dommer'-tavlerne 

 
Ifølge sæsonens koncept udråbes der ikke puljevindere, men når den enkelte spiller har deltaget i tre Pointstævne Events uddeles en lille erindringspræmie. 
Således kunne Marcus Krath samt Nurudin og Salahudin Shah, som Hillerød GI Bordtennisklub spillere, denne gang modtage et svedbånd fra Bordtennis Danmark (BTDK). 
 
Kreds 1, bestående af Allerød BTK, Helsingør Bordtennis, Espergærde TTC og naturligvis Hillerød, er således afsluttet på bedste vis. 
 
Der er lavet et registreringsskema over de deltagende spillere ved de enkelte events som kan ses HER. 



Inden puljespillet stod værtsklubben Allerød, sammen med forældre, endnu engang for en gang god opvarmning.  

Vi vil gerne takke spillere, forældre og ledere fra de fremmødte klubber, for at være med til at sikre, at de enkelte Pointstævne events altid bliver hyggelige, og spillerne trives.  
 
Også en stor tak til Albert Wolfsberg, som også denne gang var Hillerøds repræsentant i hallen, og for hans bidrag med billederne til denne klubnyhed. Alle billeder og videoer fra trænere og forældre er virkelig værdsatte, tak! 


POINTSTÆVNE AFSLUTNING / SUPERWEEKEND  
 
Der er først-til-mølle tilmelding til sæsonens store afslutningsstævne som afvikles i Valbyhallen i weekenden 23.-24. april 2022, hvorfor vi beder dig om hurtigst muligt at tilmelde dig. 
 
For at kunne spille med i finalestævnet, skal du have deltaget i mindst ét pointstævne i sæsonens løb. 
 
DU VÆLGER SELV OM DU VIL SPILLE LØRDAG ELLER SØNDAG (du vælger selv én dag men vi opfordrer stærkt til at vælge LØRDAG idet der her sideløbende vil være Hillerød GI ungdomshold der har sine afsluttende holdkampe i Valbyhallen)


Tilmelding/Betaling (kr. 100,- + gebyr) til det afsluttende stævne i 
Superweekenden er separat, og foretages af spilleren selv via Bordtennisportalen. 

 

LÆS MERE OM AFSLUTNINGSSTÆVNET, OG FÅ LINKS TIL INVITATION OG TILMELDING HER  


HUSK også at der er flere andre stævner du kan deltage i, se hele oversigten på vores Stævneside (Vælg 'Klubben' > 'Stævner på Holdsport hjemmesiden



AF: Louis de Voss. 
 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt