Indkaldelse til medlems-/opstillingsmøde i cricketafdelingen

Akademisk Boldklub
17. jan. 2025

Bagsværd den 17. januar 2025

Til samtlige seniorcricketmedlemmer

 

MEDLEMS-/OPSTILLINGSMØDE 

Fredag den 7. februar 2025 kl. 18.00 i Taktikrummet

 

DAGSORDEN:

1. Valg af dirigent

2. Afdelingsbestyrelsens beretning for det forløbne år.

3. Orientering om afdelingens økonomi og budget for det kommende år.

4. Valg af formand (valg for 2 år).

5. Valg af øvrige medlemmer til afdelingens bestyrelse for et år (mindst to medlemmer)

6. Valg til spillerrepræsentant i udtagelsesudvalg

7. Indkomne forslag

8. Eventuelt

 

Med venlig hilsen

 

Hasan Imran Mirza

Formand for Cricketafdelingen

 

 

NB:

Alle fuldt betalende seniormedlemmer, der har været medlem i minimum seks måneder og som ikke er i restance samt æres- og livsvarige medlemmer, har tale- og stemmeret.

Kun aktive seniormedlemmer der betaler fuldt afdelingskontingent, samt afdelingens æresmedlemmer og livsvarige medlemmer er valgbare.

Anmeldelse af kandidater til afdelingsbestyrelserne skal tillige med kandidatens skriftlige samtykke anmeldes afdelingsbestyrelsen (via klubbens kontor) senest 10 dage før opstillingsmødet (senest mandag den 19. februar).

 

 

Bilag:

Valg til Udtagelsesudvalg

Kandidater til spillerrepræsentant i udtagelsesudvalget skal melde deres kandidatur til klubbens kontor senest den fredag den 24. januar, dvs. 2 uger inden spillermødet.  På opstillingsmødet får hver kandidat 2 minutter til at fremføre deres kandidatur til posten. Valg af spillerrepræsentant foregår ved hemmelig afstemning, hvor stemmeberettigede medlemmer kan afgive deres stemme. Opnår ingen kandidater flertal i første valgrunde, så foretages en ny valgrunde, hvor kun de to kandidater som fik flest stemmer i første runde opstilles.

Udtagelsesudvalget opgave er at udtage spillere til klubbens første hold i T20 rækken og 50 overs turneringen. Udvalget skal sikre at udtagelsen foregår på et objektivt grundlag ud fra de retningslinjer, der er vedtaget af klubbens bestyrelse.

Udtagelsesudvalget nedsættes for et år ad gangen. Udtagelsesudvalget består af fire personer. 1) Anføreren for 1. holdet 2) Den udpegede træner/træningsansvarlige 3) En spiller udpeget af bestyrelsen  4) En spiller-valgt spillerrepræsentant Spillernes repræsentant vælges ved en afstemning blandt klubbens spillere. Aktive medlemmer som ikke er i kontingentrestance, kan afgive stemme. Afstemningen finder sted i forbindelse med cricketafdelingens opstillingsmøde.

Når det endelig turneringsprogram for 1. og 2. holdet foreligger fra DCF, anmoder det nedsatte udtagelsesudvalg via Holdsport om en foreløbig tilbagemelding fra de enkelte spillere i hvilket omfang, at de er til rådighed for de af programmet fastsatte spilledatoer for hhv. 1. og 2. holdet.

Gældende retningslinjer

Målet er at stille det stærkeste hold muligt, men også at klubben, holdet og de individuelle spillere udvikler sig i overensstemmelse med og følger klubbens ambitioner. 

Udtagelse til holdet sker ved så objektivt som muligt at vurdere spillerne i forhold til følgende tre kriterier.

1) Performance. Hvad bidrager spilleren til holdet? Der kigges på markspil, gærdespil og kastning. Der kigges ikke kun på statistik, men primært på hvordan spilleren spiller i en given situation. For eksempel kan 20 på 100 bolde være match-vindende i en kamp og koste sejren i en anden.

2) Fitness. Her kigges på spillerens fysiske form og udholdenhed. Har spilleren skader bliver det vurderet i hvor høj grad skaden påvirker spilleren og risikoen for at skaden forværres under kampen. Træneren vurderer fitness ud fra træningstest, evt. vha. test som fx. standard boldtest.

3) Engagement: Her ses på spillerens engagement til træning og vilje til at udvikle eget spil. Der bliver ført protokol i Holdsport over spillernes deltagelse i de planlagte træningspas. Det giver mulighed for at se spillernes træningsdeltagelse over en længere periode. Forventningen er at spillerne gennemsnitlig vil deltage i mindst 2/3 af de planlagte træningspas. For at sikre et højt engagement tager træneren samtaler med de spillere, som ligger under gennemsnit i forhold til deltagelse. Engagement i klubben indebærer også at de spillere som sidder over til 1. holds kampe, stiller op for 2. holdets kampe.

De tre kriterier vægter alle, men der udtages efter en helhedsvurdering: Udtagelsesudvalget vurderer i hvor høj grad gode resultater i forhold til et kriterie kan opveje mangler i forhold til andre.

Andre forhold kan også spille ind på udtagelsen. For eksempel balancen på holdet i forhold til kastere og gærdespillere samt hensynet til tilgængelige spillere for 2. holdet. Ligeledes kan mangel på at leve op til klubbens værdier vægte negativt ift. Udtagelse. 

Holdet til weekendens kampe meldes ud senest onsdag. Spillerne skal senest mandag via Holdsport havde meldt sig klar til at spille for at komme i betragtning. Er der spillere som skal sidde over, skal udtagelsesudvalget kontakte spilleren før holdet meldes ud. (En spiller sidder over, hvis han spillede kampen før og ikke skal deltage i den kommende kamp.)

Alle spillere, som har meldt sig klar til kamp, har ret til en forklaring, hvis de ikke bliver udtaget. Det er spillerens eget ansvar at tage kontakt med udtagelsesudvalget, hvis der ikke er tale om en spiller, som sidder over som beskrevet ovenfor.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt