​Hyggeligt Ungdomsstævne afviklet i fyldt hal

HGI Bordtennis
26. nov. 2023


Hillerød GI Bordtennisklubs hal i Royal Stage var fyldt til bristepunktet med glade spillere og forældre, da klubben afviklede sæsonens 3. runde af Begynder- og Ungdomsstævnerne. 
 
Lørdag den 25. november havde Hillerød inviteret Bordtennis Danmarks (BTDK) Kreds 1 og 2 til kombineret Begynder- og Ungdomsstævne. 
 
Der blev pres på hallen idet 1/3 var lukket af til klubbens 2. divisions hold, som spillede kampe sideløbende. 
 
Derfor var der med kun 8 borde til rådighed godt fyldt op med 40 spillere ved bordene, og samtidig dejligt mange forældre og bedsteforældre, som måtte sno sig mellem banderne. 


 
Med stor hjælp og sparring fra andre klubbers klubledere (heriblandt Peter Tranto og Nicklas Jensen), blev de tre timer en stor succes, og blev afviklet fuldstændig efter planen. Kæmpe tak til jer alle for jeres mange input omkring afviklingsformen, I bidrog i den grad til, at det endte med at blive et rigtigt godt stævne. 


Indledende sørgede trænerne Rasmus Sørensen og Nicklas Jensen (Allerød) for at alle spillerne blev godt varme med 2x 20 personers festlig ‘Rundt-om-Bordet'. 
 
Ungdomsudvalgets Kasper Lophaven og undertegnede inddelte i mellemtiden spillerne i 7 puljer med 5 spillere i hver, der herefter spillede bedste af 5 sæt. For at tilgodese en Drive-In spiller, blev der også spillet en enkelt pulje med 6 spillere, som spillede bedst af 3 sæt. 
 
Der blev lagt op til at der skulle være fokus på Fair Play, og at det vigtigste var, at alle spillere hyggede sig i de timer stævnet varede. En stor tak til alle for forståelse for dette, alle havde en god oplevelse. #BordtennisErSjovt 
 
RESULTATER fra Begynder-/Ungdomsstævnet vil fremgå af Bordtennisportalen HER. 
 
FOTOS: Der blev på dagen taget lidt fotos som kan ses og downloades HER.  
Mappen indeholder Kaspers billeder, samt tilsendte fotos fra andre klubber, så har du også billeder du vil dele med dine bordtenniskammerater, så kontakt meget gerne undertegnede via linket nedenfor. 
 
Igen havde Hillerød GI Bordtennisklubs 60+ hold med Kristian Pedersen i spidsen, sørget for at hallen stod snore lige og klar da spillerne ankom. Tusind tak for jeres og Kaspers klubånd og indsats, I er guld værd! 

 
KOMMENDE STÆVNEMULIGHEDER:

Vi glæder os allerede til Hillerøds spillere igen mødes med spillerne fra de mange andre klubber til næste stævne.
Mere følger når stævneinformationerne er klar, men indtil nu kan du se den foreløbige plan HER

Vil du ud over Ungdomsstævnerne gerne prøve kræfter med andre typer stævner, så husk at du altid vil kunne finde en oversigt på klubbens Stævneside
HER. 
 
De næste spændende stævner hvor der alle niveauer er repræsenteret vil være Vestegnens Julestævne 16. - 17. december, og ØM på hjemmebane i Royal Stage den 13. - 14. januar.  
Find invitationerne via linket til Stævnesiden ovenfor. 
 

 
 
AF: Louis de Voss 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt