Hyggeligt forældrebesøg til ungdomstræningen

HGI Bordtennis
26. sep. 2024


Der var gang i hele Hillerød GI Bordtennisklubs hal i Royal Stage, da rigtigt mange forældre og unge, mødte op til klubbens alternative forældremøde.


Alle forældre med bordtennisspillende børn og unge, var mandag den 23. september inviteret til 1 ½ times samvær, med mulighed for at stille spørgsmål, deltage i hyggetræningen, prøve klubtrøjer, få vejledning i køb af bat, og meget andet.


Spørgelysten var stor blandt forældrene, og Ungdomsudvalget, trænerne og klubbens Holdsport ekspert Mark Zebitz gjorde alle hvad de kunne, for at svare på mest muligt med det samme.


Ungdomsudvalget var denne aften repræsenteret ved Maiken Groth og stævnekoordinator Louis de Voss.


Alle forældre blev opfordret til, uanset deres barns bordtennisniveau, at tilmelde spillerne til klubbens kommende Ungdomsstævne på lørdag den 28. september, og det var dejligt at se nye tilmeldte spillere inden tilmeldingen blev lukket.
Det er supergodt at flere af klubbens spillere vil benytte denne enestående mulighed for nogle uformelle hyggelige kampe.


Trænerne Albert Wolfsberg, Rasmus Sørensen, og Mikkel Holm sørgede for, at der blev gang i den rundt om de mange bordtennisborde. 


Forældrene viste virkelig at de ikke ville stå i skyggen af børnene, og spillede med høj fart og energi, en festlig omgang rundt-om-bordet. 

En kæmpe tak til alle for et fantastisk engagement og god spørgelyst.


Til jer der ikke havde mulighed for at deltage, kan I her finde link til den udleverede INFO FLYER MED RELEVANTE LINKS


Læs også meget gerne Formandens OPSTARTS INFO 2024-25.


Ungdomsudvalget forventer at arrangere en lignende aften først i det nye år hvis der kommer mange nye spillere til i de kommende måneder. 

 
 

 

NÆSTE UNGDOMSSTÆVNER


Med mere end 50 deltagere bliver det sammenlagte Begynder- og Ungdomsstævne på lørdag den 28/9 kl. 9.30 det største af slagsen i mange år. 


Læs meget mere om denne stævnetype hvor Hillerød GI Bordtennisklub inviterer ALLE helt nye og letøvede ungdomsspillere til at deltage i sæsonens Ungdoms stævnerække i Kreds 1 HER


Sæt meget gerne allerede nu datoen af til Runde 2 som vil blive spillet


i Allerød den 23/11-2024 kl. 10 (mødetid 9.30)


Du vil til disse Ungdomsstævner have mulighed for at hygge dig og spille kampe med dine træningskammerater fra Hillerød GI Bordtennisklub. Samtidig får du også chancen for at møde spillere fra bla. Espergærde, Slangerup, Allerød, Jægerspris, Kildeskoven og Gribskov. 
 
 
  

AF: Louis de Voss 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt