Hyggelig klubtur til Aarhus

HGI Bordtennis
14. okt. 2024



Traditionen tro startede efterårsferien med en som altid hyggelig klubtur til Aarhus for Hillerød GI Bordtennisklubs spillere, forældre og trænere. 

 
I weekenden 12. - 13. oktober var 18 spillere fra Hillerød taget med cheftræner Ola Lindberg og en række forældre til Aarhus, for at deltage i sæsonens udgave af Aarhus Open. 
 
Der blev gået til den ved bordene i alle de 50 rækkestarter med Hillerød deltagelse, og i de efterfølgende mange kampe, og der var god opbakning til alle, helt i klubbens ånd. 
 
Albert Wolfsberg (arkivfoto fra Hillerød Pinse Cup) er godt spillende for tiden, og spillede sig på podiet i såvel U21 Elite, Junior Elite og i Herre Klasse 1. Flot konstant indsats weekenden igennem. 
 
UDVALGTE RESULTATER: 
 
Det blev til en række podieplaceringer, men kun i Drenge C rækken kom Hillerød GI Bordtennisklub helt til tops/Guld. Til gengæld blev det her til finalesejr i både A og B-slutspillene, til henholdsvis Valdemar Thomsen og Carl Gyrd-Hansen. Stort tillykke til jer. 


På næste trin (nr. 2/Sølv) markerede Carl sig også, med et meget tæt finalenederlag på 12-14 i femte og afgørende sæt til August Meethaworn Fjellerad, (Hvidovre Bordtennis). 
 
I U21 Elite nåede Albert Wolfsberg også fornemt finalen, hvor det blev til nederlag mod Markus Jakobsen (Amager BTK).  


Tredjepladser/Bronze blev det også til for en del af til Hillerøds spillere.
Albert Wolfsberg nåede igen stærkt podiet her med tredjepladser i Herre Klasse 1, samt i Junior Elite, hvor Albert taber i femte til den senere vinder af rækken Lasse Fly Kristensen (Amager BTK).
 
I Herre Klasse 1 kom klubbens formand, Thomas Hjermind Jensen, også på podiet hvor han delte tredjepladsen med Albert. For Thomas blev det til et semifinalenederlag til den senere vinder af rækken (med hjemmebanefordel) Benjamin Lillelund (Sisu/MBK). 


Ud over podieplaceringerne blev det også til en række kvartfinaler til vores spillere: 
 
Drenge B: Daniel Groth-Sørensen 
Junior Elite: Adam Leth Nottelmann 
Senior Elite: Peter Svenningsen (efter at have vundet alle puljekampe og siddet over 1/8-del). 
Herre Klasse 1: Marcus Ahrenholt Jensen (efter at have tabt i femte til den senere finalist Markus Jakobsen (Amager), som også blev Alberts banemand i semifinalen. 
 
Alt i alt endnu en hyggelig klubtur hvor der også blev tid til at samles om aftensmad og fodboldkamp mellem Danmark og Spanien lørdag aften.


Tillykke med resultaterne, vi ser allerede frem mod næste gang hvor Ola skal afsted med en række spillere, til den tid til Odense den 29. november – 1. december. Tag en snak med Ola hvis du vil med.
 
Tusind tak for opdateringer og billeder, uden dem ville klubnyheder som denne blive kedelige. 
Se alle RESULTATER fra Aarhus Open 2024 HER. 
 
KOMMENDE STÆVNER / KLUBTURE: 
 
Der er altid en række stævnetilbud til ALLE klubbens spillere, uanset om du er helt nystartet ungdomsspiller, eller mere rutineret senior/60+ spiller. 
 
Tag et kig på klubbens STÆVNESIDE HER, og husk at du også altid er velkommen til at spørge din træner eller undertegnede til råds. 
 
 
 

AF: Louis de Voss
 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt