HILLERØDS UNGDOMSSTÆVNESPILLERE HYGGEDE
Det var tre glade nye- og let øvede ungdomsspillere fra Hillerød GI Bordtennisklub, der alle afsluttede Ungdomsstævnet i Ølstykke med flotte medaljer fra Bordtennis Danmark.
Lørdag den 22. februar afholdt Team Egedal 4. runde af Bordtennis Danmark/BTDKs Ungdomsstævner med succes, og rigtigt mange deltagere.
Igen var der stor tilslutning fra næsten 40 helt nye og let øvede spillere fra henholdsvis Allerød, Kildeskoven, Espergærde, Furesø, Gribskov, Frederiksværk, Slangerup, Helsingør, Amager og naturligvis også fra Hillerød Bordtennisklub.
Efter en lidt forsinket start pga et uventet strømnedbrud under opstarten kom alle sammen med Hillerøds GI Bordtennisklubs deltagere,
Malthe Lundqvist, Alfred Theodor Kornbeck, og Oskar Mac Holst, godt i gang i deres respektive puljer.
Team Egedals Bjarne Ekman var stævneleder på dagen, og sikrede at alle havde en god dag.
Bjarne lagde fra start lagt op til, at alle skulle have et superhyggeligt og uformelt stævne, med en masse jævnbyrdige kampe. Vægten blev lagt på, at da niveauinddeling var så godt som umulig med så mange helt nye stævnedeltagere, så ville alle sikkert både møde meget og lidt modstand. Derfor ville det være ekstra vigtigt med fairplay, og at alle skulle gå hjem med en god oplevelse.
NOGET AF DET HELT SÆRLIGE VED DISSE UFORMELLE STÆVNER ER, AT SPILLERNE FÅR ET SJOVT OG HYGGELIGT FÆLLESSKAB PÅ TVÆRS AF KLUBBERNE SOM SENERE VIL BLIVE GULD VÆRD...
DERFOR HÅBER VI OGSÅ RIGTIGT MEGET, AT ENDNU FLERE HILLERØD SPILLERE VIL DELTAGE I NÆSTE RUNDE.
Tusind tak til jer forældre der påtog jer rollen som puljeledere under Ungdomsstævnet, I var en stor hjælp for stævnearrangøren.
Klublederne havde på bedste vis opdelt spillerne efter vurderet niveau, hvilket blev brugt som udgangspunkt da Bjarne foretog dagens puljeinddeling. Stævnets spillere blev her opdelt i 6 puljer.
I puljerne spillede alle-mod-alle, så alle spillere fik mest mulig kamptræning, og chance for at møde jævnbyrdige modstandere. Alle puljer spillede bedst af 5 sæt.
Inden opstart sikrede arrangøren, at alle spillerne var blevet godt varmet igennem, med en effektiv gang bordtennisopvarmning.
Med så mange rigtigt glade og dedikerede spillere, ser vi allerede nu frem imod, at kredsens spillere mødes igen i sæsonens sidste to runder af Ungdomsstævneserien.
En stor tak skal lyde til alle jer unge spillere der forstod vigtigheden af, at der skulle være plads til alle, uanset niveau mm, samt til jeres pårørende og klubtrænerne som gav en hånd med på dagen.
Bjarne Ekman fik uddelt rigtigt mange medaljer i dagens puljer ovenfor i klubnyhedsbilledet til Alfred.
Hillerød GI Bordetnnisklubs spillere deltog i puljerne:
PULJE B - Oskar
PULJE E - Alfred
PULJE F - Malthe
FOTOS
Hvis du er interesseret i at se flere fotos fra præmieoverrækkelse mm, og evt. downloade billeder, hvis du kan finde dig selv, så kan det gøres via Onedrive HER.
Tak til jer der har bidraget med billeder.
STÆVNERESULTATER
I disse stævner lægger vi jo op til at resultater er uden betydning, og det vigtigste helt klart er øvelse i at spille kampe, socialt samvær og FairPlay. (resultater vil for interesserede dog fremgå af Bordtennisportalen HER når de er opdateret af BTDK).
NÆSTE UNGDOMSSTÆVNE
Du finder al info omkring Ungdomsstævnerne for let øvede spillere i Kreds 1 (hvor også helt nye spillere sagtens kan deltage) HER.
VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG TIL NÆSTE UNGDOMSSTÆVNE, SOM VIL BLIVE AFVIKLET I VIRUM den 22. MARTS
TILMELDINGSLINK UNGDOMSSTÆVNE I VIRUM den 22. MARTS
SPØRGETIME & FORÆLDRE SPIL MED TRÆNING
Hillerød GI Bordtennisklub gentager efterårets succes med en Forældre-Spil-Med-Træning, kombineret med at du bare kan møde op, og få svar på alle dine spørgsmål omkring barnets bordtennissport.
MANDAG DEN 3. MARTS I TIDSRUMMET kl. 17.00 - 18.30.
LÆS MERE I KLUBNYHEDEN HER
#BordtennisErSjovt
AF: Louis de Voss.