Helsingør Håndbold sommerferiehilsen

Helsingør Håndboldklub
1. jul. 2024

Kære alle sammen.

Vi har den 12. juni 2024, afholdt generalforsamling, og vi vil gerne sende en stor tak til alle, der deltog.

Dernæst vil vi gerne rette en særlig tak til vores afgående bestyrelsesmedlemmer, Malene, Marina og Aslak, for deres

arbejde og dedikation. Jeres indsats har været uvurderlig for Helsingør Håndbold, og vi er dybt taknemmelige for alt, hvad I har bidraget med.

Samtidig byder vi vores nye bestyrelsesmedlemmer hjerteligt velkommen, velkommen til nye og "gamle" ansigter Christian Amorøe, Ulrich Koch Sommer-Borrits og Charlotte Sommer-Borrits. Vi ser frem til et godt samarbejde og er sikre på, at jeres friske perspektiver og energi vil være en stor gevinst for Helsingør.

Martin Hjort har valgt at give formandsstafetten videre, et stort tak for dit store arbejde som formand hos Helsingør Håndbold.

Vi glæder os til en spændende tid fremover med nye idéer og initiativer. 

Bestyrelsens første møde vil være i august 2024.

Helsingør Håndbolds bestyrelse ser derfor således ud:

Formand: Frederik Steenfeldt

Næstformand: Charlotte Sommer-Borrits

Medlem: Christian Amorøe

Medlem: Ole Clausen

Medlem: Mikkel Hartwich

Medlem: Ulrich Koch Sommer-Borrits

Medlem: Martin Hjort

Så snart bestyrelsen har konstitueret sig selv endeligt med udvalg oa. vil dette blive meldt ud, skulle man imellem tiden have spørgsmål er man velkommen til at kontakte bestyrelsen på info@helsingorhaandbold.dk.

GOD SOMMER

Sommeren er lige om hjørnet, nogen er gået på ferie andre gør det lige om lidt. Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at sende jer alle en "GOD SOMMER" og takke jer for jeres engagement og dedikation. Jeres indsats på banen, opbakning fra rækkerne, og fællesskabsånd gør en stor forskel. Vi er stolte af at have jer som en del af vores fællesskab.

Tak til vores trænere der har knoklet på sidelinjen og bag skærmen med at skabe mulighederne og de bedste rammer for deres hold. Ligeledes et tak til Borsholm Håndbold, og vores HBH samarbejde som vi kan se blomstre.

Tak til alle jer der har givet noget af jeres tid til årets IRONMAN, det er utrolig højt værdsat og gør en kæmpe forskel for klubben.

Det har været en god sæsonstart, fyldt med træningskampe, beach, sommerturnering for nogle hold, gode træninger, og masser af sammenhold. Vi har set vores hold vokse og udvikle sig, og det skyldes ikke mindst den indsats, I alle lægger i klubben.

Vi ser frem til en spændende sæson efter sommerferien. Her venter niveaustævner, opstartsstævne, turneringsstart, oa. Derudover også masser af muligheder for at styrke vores holdånd, venskaber på tværs af årgange og køn samt udvikle os forsat.

Husk at holde jer aktive i sommerferien, så vi kan vende stærkt tilbage og tage hul på den nye sæson med fornyet energi.

Nyd sommeren med familie og venner, vi glæder os til at vi ses igen, enten til håndboldskolen i uge 32 eller når træningen starter.

De bedste sommerhilsner

Frederik Steenfeldt

Formand, Helsingør Håndbold

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner