Håber vi ses

Lystrup Idrætsforening
15. feb. 2025

Tanker fra hovedformand Jesper Olesen, Lystrup IF (februar 2025):

I en tid med en vis usikkerhed ude i verden kan det måske også være godt nok på samme tid at holde fokus på det nære og inspirerende.

Det har jeg ofte gode muligheder for i mit daglige job og arbejde. Men det gælder også i fritiden, hvor jeg bruger en del af den henne i den lokale idrætsforening, Lystrup IF. Altså godt nok mest i mødelokaler, ved pc og med telefon.

På denne tid af året har jeg rig mulighed for at få bekræftet, at foreningsarbejde fortsat - og heldigvis - bygger på fællesskab og frivillighed.

Jeg og gode medfæller i vores hovedbestyrelse forsøger nemlig i disse uger at deltage i så mange generalforsamlinger som muligt i Lystrup IF’s 14 aktive afdelinger med fokus på idræt og aktivitet. Sammen udgør de - og vi - dermed en af Aarhus' allerstørste idrætsforeninger med tilbud til alle, børn, unge og voksne.

Jeg er med på og anerkender, at eksperter nogle gange peger på, at frivilligheden er under en slags pres i det danske foreningsliv. Og der skal gøres en større indsats end for år tilbage for at få endnu flere motiveret til at være med til at trække et læs.

Det er dog berigende at opleve det store engagement, som er hos de mange bestyrelsesmedlemmer, ledere, instruktører og trænere, som dag efter dag, uge efter uge og måned efter måned på hver deres måde er med til at skabe aktivitet og liv i foreningen. Det til gavn for fællesskabet og baseret på frivillighed.

Og det er fedt at opleve, at medlemmer og forældre også ved generalforsamlingerne anerkender det. Måske det ligefrem kan være med til at "smitte", så endnu flere forhåbentlig vil være med til at trække læs i fællesskabet.

For mange er det heldigvis givende og sjovt at stå/gå sammen om at sikre aktivitet – også i en idrætsforening. Uagtet at der også skal håndteres udfordringer og bøvl undervejs, er det for mig og andre berigende at være med til at yde en indsats. Det sammen med andre, der har samme mål. For os her konkret i at sikre gode idrætstilbud og -rammer til alle i vores lokalområde, Lystrup og omegn.

For et par uger siden oplevede jeg - udover en god generalforsamling i vores gymnasti faktisk også fra den aften at få helt ny inspiration med hjem. Det til at holde fokus på gode vaner - via et superoplæg fra gæstetaleren den aften i Lystrup Idrætscenter.

Så jeg kan kun opfordre alle til at møde op, når der indkaldes til generalforsamling. Det er der at din stemme om, hvordan vores fællesskab skal udvikle sig, tæller.

På gensyn

BH

Jesper O.

Hovedformand, Lystrup IF.

Foto øverst: Åbningen i august 2024 af det ombyggede og udvidede Lystrup Idrætscenter var en stor begivenhed det år. Foto: Vildmedfoto.dk/ Foto-Trine – tak for lån.


Foto her under: Generalforsamlinger i Lystrup IF’s afdelinger kan også give inspiration med hjem. Foto: Jesper Olesen

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt