Godt Nytår med veloverstået bordtennislejr i Royal Stage
Med et ønske om Rigtigt Godt Nytår til alle, vil vi lige runde året af med at nævne, at flere af Hillerød GI Bordtennisklubs trænere delte ud af deres viden på en velbesøgt bordtennislejr mellem jul og nytår.
I dagene 28.- 29. december havde ca. 30 spillere fra forskellige klubber taget imod muligheden for, at forbedre deres bordtennisspil inden det nye år står for døren.
Trænerteamet bestod af Cheftræner Ola Lindberg, Daniel Simonsen og Rasmus Sørensen. Rasmus siger efterfølgende:
"Os trænere var enige om at lejren var blevet som forventet, en succes.
Der var god akustik igennem hele lejren, alle koncentrerede sig, og vi så en udvikling på spillerne fra da de kom til de tog hjem.
Vi havde i bordtennishallen i Royal Stage besøg af spillere fra nogle af de største klubber her i Nordsjælland heriblandt Virum og Allerød. Samtidig var vi så glade for, at se så mange kendte ansigter fra Hillerød i alle aldre, lige fra spillere fra nybegynder holdet til flere af vores 60+ spillere.
Vi håber at se endnu flere til Vinterferie campen i det nye år - mere om denne senere”.
En af lejrdeltagerne var Hillerød spiller Mikkel Holm som udtaler:
“Vi havde en mega god julelejr i år, bl.a. fordi der var mange med på lejren, men også fordi der var spillere fra andre klubben, så der var nogle nye at spille med.
Det er også sjovt at mødes med både de yngre og ældre fra vores klub og spille med dem, da det ikke er noget der sker så tit.
Det var rigtig godt at der var 3 trænere hvilket gjorde, at der kunne være flere forskellige øvelser igang samtidig.
Jeg kunne godt tænke mig en ekstra dag næste gang der er lejr, for tiden går alt for hurtigt, da vi har det super sjovt.
Jeg skal helt sikker med næste år.”
Og Christian var også en glad deltager og skrev efterfølgende i vores interne Facebookgruppe:
“Tusind tak Daniel, Thomas og Ola for en rigtig god gang træning”.
#BordtennisErSjovt
En stor tak til trænerteamet og Mikkel for at levere fotos til denne klubnyhed.
SE FLERE FOTOS FRA LEJREN HER.
ØM Ungdom/Senior/Veteran
På lejren blev der opfordret til, at flest mulige Hillerød spillere, unge som ældre, tilmelder sig til ØM Ungdom/Senior/Veteran, som afholdes i Taastrup i weekenden 14. - 15. Januar 2023.
HUSK at tilmeldingsfristen er allerede nu den 6. januar.
Læs mere om ØM og find alle links i klubnyheden HER.
AF: Rasmus Sørensen / Mikkel Holm / Louis de Voss.