God weekend for alle vores hold i Danmarksturneringen
BordtennisLiga-holdet er i slutspillet
Det blev en sikker sejr over BB/KBTK og rækkens 6 plads, dermed var slutspilpladsen sikret.
Holdet bestod af: Daniel Simonsen, Patrick Skarsholm, Jakob Peterson og Mie Skov, hvor alle bidrog med sejre.
Patrick slog en godt spillende Kim Nylander, Daniel underholdt med ballon bolde imod Carsten Egeholt, Jakob stod imod Thomas Jensen farlige server og Mie Skov var sikkerheden selv imod Kasper Schübler.
Om søndagen var modstanderne Næstved, hvor Mie og Daniel var udskiftet med Hugo og Carl. Her var modstanderen til gengæld for stærke og vandt med 5-0.
Holdet kan nu gå på julepausen og se frem til at møde de 5 øvrige hold i slutspillet om en plads i semifinalerne.
DrengeLigaen og JuniorLigaen vandt begge deres kampe
Især DrengeLiga-holdet leverede gode kampe og ligger måske lidt overraskende på den slutspils-givende 3 plads.
Holdet vandt 9-5 over Gladsaxe og 8-7 over KBTK/FBTK, hvor Marcus vandt i golden sæt over Jonathan Blom.
JuniorLiga-holdet leverede en ”mandfolke”-præstation og har nu vundet alle sine 6 holdkampe og ligger på 1 pladsen.
Det blev til sejre på 8-5 over Viby og 8-2 over team øst. Det betyder, at selvom der resterer 4 kampe i grundspillet er slutspils-pladsen allerede sikret.
2. og 3. division
2. division vandt 8-0 over Herlev, men måtte se sig slået 7-8 af Amager, men ligger stadigvæk på den opryknings-givende 2. plads.
3. division vandt en vigtig sejr over Roskilde ugen inden med 8-5, men måtte se sig slået af vestegnen med 8-4.
Sejren over Roskilde betyder dog at holdet tog et skridt op imod et tæt midterfelt i rækken.
/Skrevet af Thomas Hjermind Jensen