Glo(r)værdige resultater til Glostrup Games

Amager Atletik Club
21. apr. 2024

Mange flotte øjeblikke gjorde det til en seværdig lørdag eftermiddag ved Glostrup Games.

Vanen tro blev udendørssæsonen skudt i gang i Glostrup, og 12 atleter fra Amager Atletik Club benyttede stævnet til at finpudse formen forud for Tårnby Games i næste weekend.

I P17 lagde Line godt for land i spydkast, hvor hun satte klubrekord med et kast på 37.07m, der samtidig var PR. I kuglestød blev det også til guld med et stød på 11.48m. I samme aldersgruppe vandt Celina højdespring med et spring på 1.60m, og dermed fik den danske

indendørs ungdomsdanmarksmester en fin start på udendørssæsonen.

I P9 bød eftermiddagen på fine resultater til Agnes og Matilda. Agnes vandt 40m, mens det blev til en andenplads i længdespring efter en tæt konkurrence, hvor man måtte kigge på det andetbedste spring for at finde en vinder. I kuglestød blev det til en tredjeplads. Matilda var kun én sølle hundreddel fra podiet på 40m, men fik trods alt en flot fjerdeplads. Det samme gjaldt femtepladsen på 400m, hvor der kun var et halvt sekund op til podiet. Stærk indsats af pigerne. 

Hos D11 hærgede Storm på vanlig vis og vandt således 60m, 200m, længdespring og højdespring. Men også Felix ville lege med, og efter en flot afslutning på 60m klemte han sig ind på andenpladsen og en sølvmedalje i ny PR, 9.77. Marc satte PR i alle sine tre konkurrencer, og med 3.51 i længdespring rakte det til en flot sjetteplads.

I D13 vandt Alexander 80m, hvor han allerede i indledende tangerede sin PR med 11.33. I 200m blev det til sølv efter en tæt afslutning, hvor han næsten fik hentet den forreste løber. Han manglede dog 8 hundreddele, men kunne til gengæld glæde sig over, at han kappede over syv tiendedele af sin PR, så den nu lyder på 28.24. For en gang skyld vovede han sig ud i højdespring, og det endte med en delt fjerdeplads og PR med 10 centimeter.

I P15 vandt Amelie sølv på både 300m og i spydkast, mens det blev det en femteplads i længdespring, der i øvrigt foregik i en træls modvind. Såvel 300m som spydkast var PR. Hos drengene i samme aldersklasse vandt William spydkast med 41.93m. Han tog sig også af guldet i kuglestød, hvor Balder blev toer. Det var godt at se Balder tilbage efter en skade, som han pådrog sig ved de indendørs østmesterskaber tilbage i januar.

Alt i alt en god generalprøve forud for Tårnby Games der finder sted i næste weekend.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt