FRIVILLIGE TIL OIK KLUBRUM! - Styrk fællesskabet i OIK
OIK er et fællesskab som kun fungerer ved at vi alle på et eller andet plan yder en indsats.
Det er åbenlyst at de mindste kun kommer til ishockey hvis forældrene bringer og henter og også giver en hånd med ved omklædningen.
Når vi som forældre alligevel er i hallen, kan vi lige så godt hjælpe til med at skabe så gode rammer for vores egne børn som muligt. Og vores børn har brug for at kunne købe snørebånd, en sodavand og noget at spise. For de tilbringer rigtig mange timer i hallen.
OIK har et dejligt klubrum som andre klubber misunder os fordi det er et mødested på tværs af holdene og det imødekommer medlemmernes behov. Vi prøver hele tiden at udvide klubrummets service overfor medlemmerne. Næste step er at tilbyde aftensmad til overkommelige priser. Det kræver imidlertid at der er frivillige der vil passe klubrummet.
Kristina står for alt det basale, men hun kan ikke stå i klubrummet altid. Derfor skal de enkelte hold stille med frivillige der passer disken når holdet træner og spiller kampe.
Vi mangler frivillige fra U8, U10, U12 og U14. Jo flere der melder sig, jo mindre er opgaven.
Og hvad får de frivillige så ud af det. Først og fremmest et fællesskab både med de øvrige i klubrummet og med de børn og forældre der benytter klubrummet. Glæden ved at være med til at skabe gode forhold for egne og andres børn i OIK. Glæden ved at være med til at opbygge en god forening for vores børn og opleve hvordan de udvikler sig fra tæt hold.
Men der er da også lidt bonus til dem der tar’ en tørn for børnene.
Alle der hjælper til får KlubOIK kontingent som betyder en mindre betaling på 1.000 kr. pr. sæson.
Medlemmerne i OIK fortjener det bedste og til det har vi brug for din hjælp.
Kontakt Kristina i klubrummet eller på 29892103, Ole Andersen 40167141 og bliv en del af noget meget vigtigt for OIK.
/Klubrumsgruppen.