Forældremøde med god spørgelyst

HGI Bordtennis
7. okt. 2021

Det var et hyggeligt, kort og uformelt møde mandag aften, hvor en del forældre var friske på at høre lidt om børnenes bordtennissport, og få mulighed for at få svar på spørgsmål.  

 
Mødeleder Birgitte (mor til Emil Thais Christesen) bød velkommen til de fremmødte forældre, og vi fik talt om løst og fast omkring klubben. 
 
VIGTIGE PUNKTER: 
 
* Du finder NYHEDER fra klubben, KALENDER, STÆVNEINVITATIONER, KLUBTØJ o m a på HOLDSPORT/KLUBBENS HJEMMESIDE. Her er alle relevante oplysninger og links samlet, og på forsiden links til f.eks. ‘ROYAL STAGE FRIVILLIG’ og BORDTENNISPORTALEN. Så kig ofte på hjemmesiden eller i din Holdsport App! 
 
* LIKE meget gerne vores FACEBOOKSIDE ‘HGI HILLERØD BORDTENNISKLUB’ hvor her-og-nu STÆVNER m.v. kommenteres. Specielt ungdomsrelateret materiale deles også i FACEBOOKGRUPPEN ‘HILLERØD BORDTENNIS UNGDOM’ som du bedes være medlem af. 
 
* UNGDOMSUDVALGET savner et medlem (gerne to) blandt de nye spilleres forældre, da vi har brug for 'folk’ med fingeren på pulsen. Læs mere nedenfor. 
 
* Der opfordres til, at spillerens FØRSTE BAT KØBES I KLUBBEN - spørg din træner.
 
 

Klubben - "Næste år har vi 60 års jubilæum 

HGI bordtennisklub blev etableret i 1962, og har i løbet af årene blevet en af de største og stærkeste klubber i Danmark.   

Vi bestræber os på at være en ’hel’ klub, hvilket for os betyder, at det er mindst lige så vigtigt, at vi har motionister, pensionister og plads til alle dem, der bare synes, at det er sjovt at spille bordtennis, som det er at have elitespillere.  

Klubben har ungdomsspillere på alle niveauer lige fra begyndere til nogle af Danmarks bedste ungdomsspillere.  

Den store bredde i klubben betyder, at i takt med at børnene udvikler sig som bordtennisspillere, så vil de hele tiden have mulighed for at kunne spille med nogle andre ungdomsspillere, der er på samme niveau som dem selv.   


Økonomi - "....er vi så heldige at du kender en potentiel sponsor?"
 
Ca. 1/3 af klubbens indtægter stammer fra virksomheder, som har valgt at støtte vores klub. Uden denne støtte ville det ikke være muligt for os at opretholde vores høje sportslige niveau, og aflønne vores trænere.  Derfor en stor opfodring til at du via dit netværk meget gerne bidrager med nye sponsorer. Kender du nogen hører Sponsorudvalget meget gerne fra dig. 

Der blev også opfordret til, at du som forælder giver en hånd med til uundværlige indtægtskilder som f. ex. Klubbens Kegleturnering. 


Klubbens Udvalg - ".....er du frisk på at gøre en forskel for dit barn, så vær med i ungdomsudvalget
 

Alle klubbens underudvalg finder du på vores Hjemmeside under ‘Klubben’. 

UNGDOMSUDVALGET var ved mødet repræsenteret ved Birgitte, Kasper (Magnus Lophaven’s far) og Louis (Træner Nicolai’s far). Herudover består udvalget af Lone (Daniel Simonsen’s mor), og Brian (Bestyrelsesrepræsentant). 
Da vi rigtigt godt kunne tænke os at have et medlem eller to mere fra forældrekredsen blandt vores nye spillere blev der opfordret til at kontakt én af os (kontaktinfo via linket) 
 
Faciliteter - “......du er altid velkommen til at lave en kop kaffe i klublokalet”:   

Vi har vores eget klublokale, hvor der er mulighed for en afslappende sludder med kammeraterne eller se TV. Her kan der købes vand og øl (ingen servering af øl for spillere under 18 år). Der er gratis kaffe og te, du skal bare selv lave det. Forældre til ungdomsspillere er også meget velkomne til at tage en kop, mens de eventuelt venter på deres børn. Da vi ikke har nogen, der vasker op efter os, forventes det at man selv vasker det af man har brugt og at man rydder op efter sig således at vores klubrum altid fremstår indbydende.   

  

Ungdomshold - ".....klubben har hold til alle spilniveauer 

Vi har p.t. 5 træningshold for ungdomsspillere:   

U hold (U1+U2 ungdom) som er for de helt unge og nybegynderne, UØ (ungdom øvet), Pige Hold, B (talent hold) og A2 (elite).     

 
Klubtøj og udstyr (v/Mathias Jensen) - “......køb begynderbat i klubben”:  

Mathias opfordrede til altid at købe begynderbattet til en god pris p.t. 450,- kr. via klubben.  
Kontakt børnenes træner.  
Klubbens farve er rød/sort trøje og sorte bukser.   
Det anbefales, at man køber en klubtrøje (julegaveidé 😉) som man har på når der spilles kampe, men det er kun et krav ved holdkampe (undgå altid hvid trøje og lange træningsbukser).  

Klubtøj kan bestilles og betales hos BTEX Bordtennisexperterne med rabat. Læs mere HER. 


Stævner/Pointstævner (v/Kasper, Birgitte, Mathias og Louis) - "......Få alle links på vores stævneside, og tilmeld endelig børnene til sociale klubture"

Som ny spiller vil det være naturligt at deltage i Bordtennis Danmark BTDK's Pointstævner, som er en serie på 6 lokale bordtennis stævner for begyndere, og her kan man ikke være for ny til at deltage. Birgitte er klubbens Pointstævnekoordinator, og der meldes meget snart ud om datoerne, og hvordan der tilmeldes.

Mathias opfordrer også til hurtigst muligt at deltage i ‘almindelige’ stævner da det er vigtigt at opleve 'kampsiden' af sporten. 
Læs mere og få et overblik på vores STÆVNESIDE. 


Klubture (Helt aktuelt tager klubben afsted på Klubtur til Aarhus medio oktober hvor tilmelding lukkede 4/10 (denne Klubtur som Kasper og Lone står for, samt vigtigheden af at tage med på klubture generelt, informerede Kasper om).
 
Mathias har bl.a. også planer om en fælles endagstur til Roskilde stævnet i februar. 
   

Ratingpoint - "....børnene har ingen grund til at skulle kende deres ratingtal"

Bordtennisportalen arbejder ud fra Ratingpoint som danner grundlag for hvilken række ex. A, B, C......spilleren kan deltage i. 
Det er vigtigt at pointere, at jeres børn ikke har brug for at kende deres point! 
For dem gælder det kun om at have det sjov og huske, at en tabt kamp ikke er en dårlig kamp, men en kamp hvor man har lært en masse nyt. 

  

Kommunikation - ".....følg med på Holdsporthjemmesiden, Facebook og Instagram"

Hjemmesiden/Holdsport  (www.hgibordtennis.dk) er klubbens vigtigste informationskanal. Det meste information kan findes der.  

Men husk at ‘like’ og følge med på vores Facebookside, og bliv medlem af FB-gruppen ”Hillerød Bordtennis Ungdom” og også gerne at følge os på Instagram 

 

Holdsport (v/Mark Zebitz) - ".....klubben benytter Holdsport til rigtigt meget"
Mark gennemgik de mange muligheder i Holdsport systemet. Generelt var de fremmødte forældre vant til Holdsport fra andre idrætsgrene som ex. Håndbold. Er du i tvivl er du meget velkommen til at kontakte Mark. 
 
Royal Stage Frivillig - ".....en hyggelig måde at tjene penge til det bl.a. det høje trænerniveau på"
Har du lyst til at have nogle hyggelige timer, og samtidig tjene uvurderlige penge til klubben, så tilmeld dig meget gerne Royal Stage Frivillig, hvor vi hjælper ved ex. Koncerter. 
Læs mere via links nederst på forsiden af vores Holdsport Hjemmeside. 

Mark Zebitz fremviser glad checken som han lige har hentet for klubbens hyggelige og frivillige indsats i Royal Stage

Etiske regler - ".....husk at du er klubbens ansigt udadtil når du er til kampe mv."   

Hillerød Bordtennis vil gerne fremstå som en positiv sportsklub overfor klubbens interessenter. Derfor har vi lavet et sæt retningslinjer, der gælder under træning og i kampe.   

Et udsnit af disse regler er:  

  

- Opfør dig over for andre, som du selv gerne vil have at de opfører sig over for dig   

- Du er en repræsentant for klubben, og du ønsker at fremtræde som en positiv og fair sportsmand.   

- Du er en god kammerat og fair i kampe, hvor du møder en anden klubkammerat – I skal kunne træne sammen og være kammerater - også efter kampen.  

- Gør altid dit bedste  
 
 
 
OG HUSK........ #BordtennisErSjovt - både for spillere og forældre



Af: Louis de Voss
 

  

  

  

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt