FIK ansætter svensk fuldtidstræner

Frederikshavn Ishockey Klub
1. jul. 2024

Frederikshavn Ishockey Klub glæder sig over at kunne offentliggøre, at klubben har skrevet kontrakt med 35-årige Martin Jansson fra Sverige. 

Martin Jansson er træneruddannet i Sverige, hvor han blandt andet har været inde over Frölunda HC J18 og tv pucken. De seneste 4 sæsoner har han været træner i Norge, og han glæder sig til at komme til arbejde med dansk ishockey. 

Martin vil få ansvaret som cheftræner for vores U16 og U18 hold, og vil derudover blive en del af trænerteamet på FIK Elite Hockey Academy, hvor han også skal udvikle på klubbens samarbejde med Frölunda HC. 

Vi glæder os til at byde Martin velkommen til Frederikshavn, og ser frem til et spændende samarbejde. Martin kan, med hans baggrund indenfor både svensk og norsk ishockey, bidrage med en masse gode input til udviklingen i klubben og de daglige træninger. Og vi er sikre på, at Martin også vil være en god sparringspartner for vores kommende nye sportschef Nicholai Sørig, der starter i klubben 15. juli, omkring klubbens retningslinjer og målsætninger. 

Martin ankommer til Frederikshavn til august, og vi håber alle i klubben vil byde ham varmt velkommen. 

FIK havde tidligere på året skrevet kontrakt med Semjon Solomanin Fra Estland, der skulle stå for de hold den kommende sæson, men han måtte trække sig fra kontakten af personlige årsager.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt