Festligt forældrebesøg til ungdomstræningen

HGI Bordtennis
31. okt. 2023

Der var gang i hele Hillerød GI Bordtennisklubs hal i Royal Stage da rigtigt mange forældre og unge mødte op til klubbens alternative forældremøde. 
 
Alle forældre med bordtennisspillende børn og unge var mandag den 30. oktober inviteret til 1 1/2t hyggeligt samvær med mulighed for at stille spørgsmål, deltage i hyggetræningen, prøve klubtrøjer, få vejledning i batkøb, og meget andet. 
 
Spørgelysten var stor blandt forældrene, og Ungdomsudvalget, trænerne og klubbens Holdsport ekspert Mark Zebitz gjorde hvad de kunne for at svare på mest muligt med det samme. 
 
Ungdomsudvalget var denne aften repræsenteret ved klubbens næstformand/-kvinde Ann Holm, Tine Suhr, Kasper Lophaven og undertegnede Louis de Voss. 
 
Alle forældre blev opfordret til, uanset deres barns bordtennisniveau, at tilmelde spillerne til klubbens kommende Ungdomsstævne lørdag den 25. november, og vi håber virkelig, at rigtigt mange vil benytte denne enestående mulighed for nogle uformelle hyggelige kampe. 
 
Trænerne Mads Britze, Albert Wolfsberg sørgede, sammen med Mikkel Holm og Sander Derkx for, at der blev gang i den rundt om de mange bordtennisborde. 


 
Forækldrene viste virkelig at de ikke ville stå i skyggen af børnene, og spillede med høj fart og energi, en festlig omgang rundt-om-bordet. 


En kæmpe tak til alle for et fantastisk engagement og god spørgelyst. 

Til jer der ikke havde mulighed for at deltage, kan I finde de udleverede flyers herunder. 

SE FLERE BILLEDER OG VIDEOER FRA AFTENEN HER.
 
Ungdomsudvalget forventer at arrangere en lignende aften først i det nye år. 


NÆSTE UNGDOMSSTÆVNE DEN 25. NOVEMBER  
 
Hillerød GI Bordtennisklub inviterer ALLE helt nye og letøvede ungdomsspillere til et 
samlet Begynder- og Ungdomsstævne 
  
lørdag den 25. november 2023 kl. 10 (mødetid 9.30)  
 
Du vil her have mulighed for at hygge dig og spille kampe med dine træningskammerater fra Hillerød GI Bordtennisklub, men får samtidig chancen for også at møde spillere fra  Espergærde, Slangerup, Allerød, Jægerspris, Kildeskoven og Helsingør. 

HILLERØD SPILLERE: INVITATION & TILMELDING 25/11-23 HER 
 
ØVRIGE KLUBBER: INVITATION & TILMELDING 
 

DIVERSE LINKS OG INFO OM AT VÆRE NY I HILLERØD GI BORDTENNISKLUB
 

Vi ses i Royal Stage.



AF: Louis de Voss 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner