En imponerende sæsonstart for Volley for Alle resulterer i venteliste

Farum-Holte Volleyball
19. aug. 2024

Vores hold Volley for Alle har haft en fantastisk start på sæson 2024. Holdet har fået nye spillere, og der er rigtig mange fra de tidligere sæsoner, der fortsætter igen i år. Til sæsonstart deltog der ikke mindre end 25 spillere! Vi kan næsten ikke få armene ned.

Den forrygende sæsonstart betyder, at der ikke er plads til flere på holdet. Derfor vil man komme på venteliste, hvis man tilmelder sig holdet nu. Det betyder også, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at deltage i prøvetræninger på holdet.

Men hvorfor er det egentligt, at holdet har fået så stor success? Læs med her, hvor vi har spurgt en af spillerne:

“Volley for Alle er et hold, hvor der er plads til alle i alle aldre (dog +18 år) og størrelser, uanset om man er nybegynder eller har en smule erfaring i forvejen. Der er meget variation i træningen, og der er mulighed for at deltage i træningskampe og alternative stævner. Desuden skyldes holdets success selvfølgelig også, at Henning er en fantastisk træner, som virkelig forstår at omfavne så bred en gruppe af spillere. Han sørger for, at vi får en masse motion, imens vi har det sjovt. For mig er det den fedeste følelse, når jeg har hævet en god bold, og jeg kan se Henning ude på sidelinjen heppe på mig med knyttede næver og det store smil“.

Har du lyst til at hjælpe Henning med at træne holdet? Så skriv en mail til ham på: hg@bitflux.dk.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner