Der indkaldes til Generalforsamling i Kolding IF Håndbold - Mandag den 28 oktober kl. 19:00 i Sydbank Arena - Hall of Fame!

KIF Håndbold
9. okt. 2024

Tilmelding påkrævet via holdsport. 

👉  Her finder du foreningens dagsorden og vedtægter!

§ 9 Generalforsamling.

Generalforsamling har den øverste myndighed i alle foreningens anliggender. Generalforsamlingen kan således tage stilling til alle spørgsmål, i hvilke dens kompetence ikke i disse vedtægter udtrykkeligt er udelukket. Spørgsmål som klart falder udenfor klubbens formål, jf. § 2 kan dog ikke behandles på generalforsamlingen.

Ordinær generalforsamling afholdes senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Generalforsamlingen, der ledes af den valgte dirigent, indkaldes af bestyrelsen med mindst 7 dages og højst 21 dages varsel ved direkte kontakt til alle medlemmer gennem de respektive holdansvarlige samt ved annoncering på www.kif.dk og opslag i Kolding Hallerne..

Ved ekstraordinære generalforsamlinger skal anføres dagsorden. Adgang til og stemmeret på generalforsamlingen har alle foreningens seniormedlemmer. Passive medlemmer skal dog have været medlem af klubben i mindst 1 år.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling er:

1) Valg af dirigent 

2) Formanden aflægger beretning om årets virksomhed 

3) Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 

4) Indkomne forslag 

5) Valg af bestyrelsesmedlemmer  

6) Valg af revisor og suppleant 

7) Eventuelt

Ad. 3 Afdelingens regnskab skal fremlægges på generalforsamlingen underskrevet af bestyrelsen og påtegnet af den valgte revisor.

Ad.5 Indkomne forslag skal være skriftlige og bestyrelsen i hænde mindst 3 dage før generalforsamlingen, dog skal forslag til vedtægtsændringer være bestyrelsen i hænde mindst 3 uger før generalforsamling.

Ad. 7 Valgbare er kun stemmeberettigede medlemmer.

Samtlige valg gælder for 2 år.

På generalforsamlingen afgår –

på lige år 4 bestyrelsesmedlemmer revisor suppleant suppleant

på ulige år formand 2 bestyrelsesmedlemmer revisor suppleant

§ 10 Generalforsamlingens beslutningsdygtighed.

På generalforsamlingen der er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal, træffes beslutninger ved simpel stemmeflertal. Ændringer i og tilføjelser til vedtægterne kræver dog, at 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. For så vidt der fremsættes krav derom af mindst 5 af de fremmødte medlemmer, skal afstemninger foregå skriftligt. Stemmeret kan kun udøves ved personlig fremmøde.

 

§ 11 Ekstraordinær generalforsamling

Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling når den finder anledning dertil, og skal indkalde til en sådan når mindst 25 af foreningens medlemmer skriftligt forlanger dette med angivelse af hvad de ønsker behandlet.

Indvarslingen finder sted på den i § 9 angivne måde og skal, når den sker ifølge begæring fra medlemmerne, finde sted senest 14 dage efter begæringens modtagelse.

§ 12 Bestyrelsen.

Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af op til 7 medlemmer samt op til 2 suppleanter bestående af formand, næstformand, økonomiansvarlig, samt op til 4 øvrige medlemmer, som vælges på generalforsamlingen.

Suppleanterne har i hele valgperioden ret til at deltage i bestyrelsesmøderne. Suppleanterne har dog kun stemmeret, når deres deltagelse i bestyrelsesmødet skyldes frafald fra et af de øvrige valgte bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen således at 3 medlemmer og 1 suppleant afgår ved den første ordinære generalforsamling og de 4 andre ved den næstfølgende og så fremdeles.

Formanden vælges direkte af generalforsamlingen, hvorefter bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand og økonomiansvarlig   Medlemmer af bestyrelsen repræsenterer foreningen udadtil.   Foreningen tegnes af formanden eller næstformanden i bestyrelsen i forening med et andet bestyrelsesmedlem. Ved salg eller pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen dog af den samlede bestyrelse.

Vi glæder os til at se jer, 

Med venlig hilsen 

KIF Håndbold. 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner