Danmark XV i kamp igen!
Så er programmet for den kommende sæson bekræftet af Rugby Europe. Efter 2 års ufrivillig pause, starter vi forfra i Rugby Europe Championship, Conference 2 Nord.
Desværre har Østrig valgt at trække sig fra turneringen, så Danmarks modstandere er Finland (hjemme), Norge (ude) og Moldova (hjemme).
Kampene spilles:
Danmark v Finland, lørdag den 9. oktober på Odense Atletikstadion kl. 14
Norge v Danmark, lørdag den 23. oktober på Bislett Stadion i Oslo.
Danmark v Moldova, lørdag den 7. maj (tid og sted bekræftes senere).
Vi har tilpasset turneringsprogrammet i forhold til landsholdets program - se turneringssiderne.
Vi håber at se rigtig mange til et glædeligt gensyn i Odense, den 9. oktober.
Vi kommer selvfølgelig til at dele meget mere information om kampene her - men specielt også på RUGBYdk Facebook og Instagram.
Foto ovenfor er fra det sidste møde mellem Danmark og Finland, som Danmark vandt 22-0 hjemme i Odense, oktober 2019. Fotograf: Daniel Storch for DRU.