CSR/Nanok pokalmestre 2018/2019
CSR og FRK spillede lørdag den 29. juni et brag af en pokalfinale. Efter en tæt kamp, hvor de to hold skiftedes til en kneben føring, så var det dog CSR, der udlignede i kampens sidste sekunder - og dermed udløste forlænget spilletid (2x15 min). Her lykkedes det CSR at få overtaget og kunne med samlet 39-25 sejr løfte pokalen hjemme på Holmen.
Formand Jens Aage Skare Nielsen uddelte pokal og medaljer sammen med DIF bestyrelsesmedlem Lotte Büchert her på foto med CSRs kaptajn Sebastian Vernon.
Efter kampen uddelte Lotte Büchert endvidere DIFs ærestegn til Christian Søe, den højeste anerkendelse i dansk idræt. Tillykke, Christian!