Årsfest 2024

Amager Atletik Club
27. nov. 2024

Fredag den 22. november 2024 afholdte vi den årlige årsfest - festen hvor vi fejrer resultaterne for 2024. Omkring 95 børn, unge, forældre, søskende og trænere var tilmeldt, men vi måtte sætte adskillige ekstra borde op, da vi endte med at være omkring 115 deltagere i festsalen på Korsvejens skole. 

Traditionen tro blev aftenen indledt med lege for børn, hvor der bl.a. blev dystet i snørrebåndsspisning, limbo og bygning af tårne med spaghetti og skumfiduser (tak til Louise, der svingede kosten og ryddede scenen for spaghetti-rester efterfølgende - tænk at 10 minutters leg kunne generere så mange spaghetti-rester). Ungdommerne ville ikke snydes, så de tog også en dyst i snørrebåndsspisning.

På trods af de uventet mange deltagere, var der masser af mad og kage til alle, og det var svært at komme i gang med uddelingen af diplomer og medaljer, da stemningen var god og snakken gik. En del af børnene var dog ivrige efter at få løftet sløret for årets vindere. 

Atletikmærker:

65 af klubbens atleter havde gjort sig fortjent til DAFs atletikmærke, der uddeles til dem, der har mindst 3 resultater i de discipliner, der er at finde i DAFs pointtabeller. 

For ungdom (8-19 år) blev der kåret klubmestre for de forskellige årgange. Klubmesteren samt nr. 2 og 3. fik en pokal. 

Klubmestrene på de forskellige årgange fordelte sig således:

Drenge 8-9 år:

1.     Eigil Autrup Helgstrand 

2.     Sigurd Wilhardt 

3.     Felipe Garcia Tello 

Pige 8-9 år:

1.     Agnes Kiil

2.     Nova Gry Simonsen 

3.     Matilda Nagel 

Drenge 10-11 år:

1.     Storm Breinholst 

2.     Luca Sjøgren Pedersen 

3.     Louis Longhurst-Karlsson / Felix Bäckström Nielsen 

Pige 10-11 år:

1.     Hedvig Hellström 

2.     Else Helmsdal

3.     Papaya Marie Knudsen

Drenge 12-13 år:

1.     Alexander Vedel Møller

2.     Jonas Wiese Kofoed-Nielsen

3.     Jeremy Pallesen-Wade 

Pige 12-13

1.     Elizabeth Pettinger Brown 

2.     Martha Nexmand Olsen 

3.     Isabella Jiao

Drenge 14-15 år:

1.     Balder Breinholst 

2.     Vagn Bjørn 

3.     William Kühn Bjerre

Pige 14-15 år:

1.     Amelie Zemanova 

2.     Karoline Kjeldgaard Grufstedt

3.     Karoline Lovmand Munksgaard

Drenge 16-17 år: 

1.     Emil Zilmer Lund 

2.     Tristan Trzecieski

3.     Thorkild Bjørn 

Pige 16-17 år:

1.     Line Drikkjær Svare

2.     Silke Marie Bach Madsen

3.     Celina C.S. Jensen

Drenge 18-19 år:

1.     Oliver Larsen / Daniel Røddik Lund 

Pige 18-19 år:

1.     Caroline Jørgensen / Ada Nissen Thyrsted

3.     Laura Bollerslev Andreasen

Senior klubmestre: 

For seniorerne blev der kåret klubmestre i de forskellige discipliner: 100m, 200m, 400m, 100/110mh, 400mh, 800m, 1500m, 3000m, 5000m, 10000m, 5km, 10km, halvmaraton, maraton, højdespring, længdespring, trespring, stangspring, kugle, spydkast, diskos, hammerkast og vægtkast.

Klubmestre hos herrerne:

- Oliver Larsen: 100m

- Carl Bäckström Nielsen: 200m, 400m

- Tristan Trzecieski: 110m hæk, diskos, spyd

- Villads Clausen: 400m hæk

- Thorkild Bjørn: 800m

- Daniel Lund: 1500m, 5km

- Simon Holst: 5000m, 10km, halvmaraton

- Bo Antvorskov: 10000m

- Flemming Adler Bank: maraton

- Balder Breinholst: højde

- Emil Zilmer: længde, trespring

- Kristian Kolbye: stang, hammerkaste

- William Kühn Bjerre: kugle

Hos kvinderne blev klubmesterskaberne fordelt således:

- Caroline Jørgensen: 100m, hammerkast, stang
- Amelie Zemanova: 200m, 400m, 800m
- Ada Nissen Thyrsted: 100m hæk, 400m hæk

- Karina Klok: 1500m, 5000m, 10000m, 5km, 10km, halvmaraton, maraton

- Celina C.S. Jensen: længde, højde
- Laura Bollerslev Andreasen: trespring
- Line Drikkjær Svare: diskos, kugle, spyd

Sidst men ikke mindst blev klubbens særlige pokaler efter indstilling fra klubbens trænere uddelt til følgende - med trænernes begrundelser:

Herre-pokalen:

• Trænerne konstaterer, at denne atlets resultater ikke er kommet af ingenting.
• Atleten ses næsten altid til træning og er her med til at skabe et godt sammenhold i sin gruppe.

• Det er med til at løfte hele gruppen og gør det sjovt for alle at komme til træning.

• Atleten har igen i år haft flot fremgang i sin favoritdisciplin.

• Årets bedste tid på de 100 meter blev imponerende 11.10.

• Årets herrepokal går til sidste års modtager af drengepokalen, det er Oliver Larsen.

Kvinde-pokalen:

• Atleten har igen i år haft stor resultatmæssig fremgang med PR i flere discipliner.

• Atleten er rigt repræsenteret på DAF’s ranglister.
• Atleten har i år stillet op for klubben gentagne gange, både i indland og udland.

• Atleten fik sølv ved senior DM i 10.000m på bane.

• Igen i år vandt atleten klubbens eget motionsløb, Christianshavnermilen, hvor hun i tilgift hjalp til med arrangementet efter løbene.

• Atleten har slået PR på 5000m, 10 km og halvmaraton.

• På DAF’s ranglister er atleten repræsenteret på 3000m, 5000m, 10.000m og halvmaraton.

• Det bør ikke komme som en overraskelse, at kvindepokalen – igen i år – går til Karina Klok.

Drenge-pokalen:

• Atleten er et fyrtårn i Amager AC’s ungdomsafdeling.

• Atleten er ikke kommet sovende til sine fremragende resultater. Der ligger et stort træningsflid bag resultaterne.
• Atleten har haft en fantastisk sæson.

• Som en af trænerne har formuleret det: atleten er ”vildt god”.

• Flere flotte PR i forskellige kastediscipliner.

• På DAF’s rangliste for drenge 15 er atleten nr. 1 i kugle, diskos, vægtkast og hammerkast. Samt nr. 5 i spydkast.

• Ved DMU vandt atleten fire danske mesterskaber: kuglestød, diskoskast, hammerkast og vægtkast. Atleten tog dertil bronze i spydkast. Det er aldrig før gjort bedre af en Amager-atlet!

• Atleten har slået to klubrekorder.

• Atleten har haft stor fremgang og er et af Danmarks absolut største talenter i kastedisciplinerne.

• Med ordet IMPONERENDE får William Kühn Bjerre årets drengepokal.

Pige-pokalen:

• Atleten har haft en flot sæson.

• Faktisk er det ikke bare en flot sæson, det er endnu en flot sæson.

• Atleten har opnået sine glimrende resultater på trods af en skadespause.

•Atleten hitter ungdomslisterne hos DAF: nr. 1 kugle, nr. 1 i diskos, nr. 4 i vægtkast, nr. 8 i hammerkast og nr. 6 i spydkast.

• Atleten opnåede flere gode resultater og podieplaceringer ved DMU, herunder et dansk mesterskab i diskoskast samt bronze i spydkast og kuglestød.

• Atleten har slået klubrekorden i kugle, spyd og vægtkast

• Atleten skal naturligvis anerkendes for alle disse fremragende resultater, men det er særligt vigtigt for trænerne, at vi anerkender, at atletens træningsindsats har været i top på trods af skader – skader kan være demotiverende.

• Årets pigepokal går til Line Svare.

Kaste-pokalen:

•Det har så været en af de lette for trænerne.
• Som en træner formulerer det: pokalen kan kun gå til William Kühn Bjerre for han spænder jo over alle kastedisciplinerne. En anden træner skriver, at William er en ”oplagt vinder”. Endelig er der en træner, som foreslår, at vi bare kan gentage begrundelsen for, at William fik drengepokalen, som allerede er givet. I år går kastepokalen således til William Kühn Bjerre.

Heinepokalen:

Prisen er indstiftet af en tidligere, nu afdød atlet i KTA, Helge Heine, der til sin død spillede en aktiv rolle som en ”støtterne”. Helge Heine lagde vægt på, at et godt klubliv kræver andet end gode resultater.

Pokalen gives til en ungdommer, der er noget særligt i klubben. Det kan være en, der er socialt stærk, holder en gruppe sammen, skaber en god stemning. Det kan være en, der er ekstra villig til at hjælpe med opgaver i klubben. Pokalen gives gerne til én, der ikke nødvendigvis er superdygtig og vinder medaljer og mesterskaber. Måske går pokalen til en, der gør sit bedste og møder flittigt op til træning.

Med pokalen følger et gavekort på 500 kr.

I indstillingen skriver en træner følgende: Jeg synes, at hendes måde at være træner på er utrolig dejlig at følge. Der er nærvær og tilstedeværelse og ikke mindst godt humør, når hun er træner.  I år går Heinepokalen til Mikala Jessen.

---o0o---

De, der ikke mødte op til årsfesten, vil naturligvis få udleveret deres diplomer/pokaler. De uafhentede diplomer/pokaler gives videre til trænerne til udlevering. 

Stor tak til dem, der hjalp til ved festen - med underholdning, opdækning, pasning af bar og oprydning.

Vi glæder os til en masse gode atletikoplevelser i 2025, og sæsonen skydes allerede i gang med en masse indendørs stævner, lidt i december men ellers en masse i januar og februar. Hold øje med hjemmesiden, hvor der løbende vil blive lagt link til stævnetilmelding op. Så husk at få jer tilmeldt :-). 

Sidst men ikke mindst kan I allerede nu sætte kryds i kalenderen den første weekend i maj, hvor vi afvikler Tårnby Games 2025. 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt