Årets sidste klubaften

Salto Systems Nordic Cycling
14. dec. 2024

Onsdag den 11. december afholdt vi årets sidste klubaften som Sydbank i Slagelse lagde lokaler til. Lars Fischer Rasmussen havde dækket op med gløgg, æbleskiver og julehygge. Kunne du ikke være med i onsdags, kan du herunder læse om det vi havde på programmet.

  

Ny sponsoraftale

 

Vi har lukket sponsoraftalen med Salto Wecosystem for 2025. I forbindelse med virksomhedens navneskifte får vi nye klubfarver og nyt tøj, Det endelige design er ikke på plads endnu, da vi bl.a. ønsker at få vores logo og et Dannebrogsflag på tøjet. Aftalen betyder at alle medlemmer får et sommersæt som skal bruges til løb i 2025.

 

Da vores hovedsponsor skifter navn, betyder det også, at det ikke giver mening at klubben har "Salto Systems" i navnet længere. Vi har derfor valgt at skifte navn til Salto Cycling Club, som både sponsor og bestyrelse synes er mere mundret og genkendeligt.

  

Salto Cycling Club som eliteklub

 

Det nye klubnavn er også valgt af en anden årsag. Bestyrelsen ønsker nemlig at søge om opgradering fra basisklub i DCU til eliteklub i 2025. Som eliteklub vil de medlemmer der ønsker at køre licens, kunne køre i klubbens navn og tøj.

 

Vi har henvendt os til DCU for at høre om processen, men vi ved endnu ikke om det overhovedet kan lade sig gøre, fordi eliteklubnavne ikke må være kommercielle. Vi vender tilbage når vi har svar fra DCU.

 

Året rytter 2024

 

Kasper Fyrkov blev kåret som årets rytter i 2024. Han har trofast stillet op til fællestræning, taget initiativ til social rides med opslag i FB-gruppen og tilbudt sin assistance som holdkaptajn, hvis vi skulle få held til at samle medlemmer til endnu flere træningsgrupper.

 

Stor tillykke til Kasper!

 

Løbsrefusion 2025

 

Der er udsendt opgørelsesskema og retningslinjer til indberetning af løbsrefusion for 2025. Bestyrelsen er blevet spurgt om der kan dispenseres for reglerne, da der er blevet færre lokale løb at køre. For 2024 fastholdes kravet om fem kørte løb, da det det altid har været gældende.

 

Bestyrelsen er opmærksomme på at flere løb lukker ned, hvorfor vi allerede har meldt ud, at kravet til refusion kun vil være tre kørte løb i 2025. Vi har dog fortsat planer om at lave arrangementer, hvor klubben betaler for deltagelsen. Det er f.eks. holdløbet på Tuse Næs og ture til løb, som vi normalt ikke ville komme ud til, som det var tilfældet med Carl Nielsen Tour i år.


Tur til Calpe i uge 13   

 

Vi har booket pladser på hotel Cap Negret i Calpe i uge 13, for at få en uges god træning inden sæsonstarten. Her er detaljerne:

Tidspunkt: 22. marts til 29. marts

Overnatning i dobbeltværelser med helpension. Inkl. lufthavnstransfer

Pris 4.000 kr. (Prisen er eks. flybilletter og cykeltransport/cykelleje)

Vi arbejder på en god gruppedeal med SAS, hvor man kan have cykel med i flyet.

 

Så snart vi har detaljerne på plads, vil vi booke til dem der allerede har tilkendegivet deres deltagelse. Hvis du er hurtig, kan du også nå at komme med.

 

Dens store cykelquiz

 

Vi sluttede af med cykelquiz på Kahoot, som blev vundet af Christian Brask.

 

 

Tak for en god aften

 

Bedste hilsner

Bestyrelsen

 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt