​Alexander fik vigtig kamperfaring i Stockholm

HGI Bordtennis
8. apr. 2019

Alexander Sønderby Hansen havde som eneste HGI Hillerød Bordtennisklub udset sig TTEX Spelen i Stockholm til at få vigtig kamperfaring mod spillere med et flot niveau. 
 

Alexander Sønderby Hansen mødte mange spændende spillere i Stockholm


Spårvägen BTK i Stockholm var i weekenden værter for sæsonens sidste Yasaka Grand Prix hvor man som altid er sikret spændende modstand. 
 
Efter sin sejr i Rekordspelen tidligere på året havde Alexander kvalificeret sig til Yasaka slutspillet her, men valgte i stedet at udfordre sig selv i Herre Junior 17 lørdag og Pojke 15 søndag. 
 
Som opvarmning hoppede Alexander ind i den bedste Drive In række (Åben række) fredag aften, og spillede sig her på podiet med en flot 3. plads i et felt bestående af flere “skæve” spillere.  
Bl.a.mødte han i semifinalen “blæksprutten” som bare var umulig at spille forbi idet hans flagrende arme nåede alt, virkelig en udfordring hvor Alexander måtte finde alle kneb og sin bedste teknik frem for at være med i kampen. 


I Herre Junior 17 spillede Alexander sig helt frem til kvartfinalen hvor han efter at have vundet 1. sæt 11-5 måtte se sig besejret 1-3 af den senere vinder af rækken Jakob Peterson (BTK Rekord).  Som det fremgår af billederne spillede Alexander ikke i Hillerøds klubtrøje, men stiller i svenske stævner op for venskabsklub Skurups BTK. Skurup, hvor cheftræner Ola Lindberg i øvrigt også var træner i mange år, er altid en fornøjelse at samarbejde med, og flere af vore øvrige spillere benytter sig ligeledes af dette samarbejde.
 
Søndag stod den så på Pojke 15 hvor Alexander fornemt vinder puljen, men senere bliver besejret 1-3 i ¼-finalen af 2. seedede Linus Keränen (Ängby SK), så også en flot 5 plads her.  

Alexander klar til kamp i Stockholm


 
Silkeborg BTK havde også spillere med i det spændende stævne og af dem der stillede op i Alexanders rækker kan vi nævne at Bjarke Menander Krog spillede sig flot i finalen i Hr. Junior 17, og endte som nr. 2 efter også at have lidt et 1-3 nederlag til Alexanders banemand. 
Matias Gram Larsen nåede søndag til semifinalen i Pojke 15, hvor han røg ud til den senere vinder af rækken Charlie Carlsson (Nyköpings Oxelösund BTK).  
Simon Gram Larsen, som Alexander havde besejret 3-1 i puljefinalen i Herre Junior 17, vandt Hr Kl 1 over brormand Matias.

En stor tak til Ester for opdateringer og billedemateriale på vores Facebookside som muliggør dette indlæg.

Se Alexanders og de øvrige danske spilleres resultater HER. 
 
Se mere om det svenske Yasaka Grand Prix hos Mariedals IK HER

Se alt om TTEX-Spelen hos Spårvägens BTK HER.



AF: Louis de Voss.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt