Aflysning af ABCs Licensløb 12. april
Kære medlemmer
Her kommer en kedelig nyhed.
Grundet svag opbakning blandt klubbens medlemmer til forarbejdet med det årlige licensløb i næste weekend har bestyrelsen besluttet at aflyse det.
Det er naturligvis en ubehagelig beslutning at skulle tage, men antallet af frivillige hjælpere til planlægning og afholdelse af et sikkert løb på vores sædvanlige, men mandskabsmæssigt krævende rute, er for lavt til at opgaven kan løftes.
Dette er ingen ny problematik.
Bestyrelsen værdsætter, at engagerede ildsjæle igennem flere år har gjort ABCs traditionsrige løb muligt, men skønner, at afholdelsen af fremtidige løb kræver mere end nogle få ildsjæle. Der er simpelthen brug for en stærkere klubånd, hvis vi skal kunne arrangere licensløb.
Bestyrelsen håber, at klubbens medlemmer har forståelse for og vil acceptere vores beslutning, som er truffet ud af nødvendighed, ikke af lyst.
Bestyrelsen