AB, Bytoften og Gladsaxe-Hero til Falster for at teste kunstgræsbaner
I søndags drog vores seje U14-2-hold til Falster sammen med tilsvarende U14-hold fra vores gode naboer Bytoften IF og Gladsaxe-Hero Boldklub. Målet var at teste en ny type kunstgræs og skabe erfaringer forud for en vigtig beslutning af Gladsaxe Kommune.
Gladsaxe Kommune besluttede i 2019 at udskifte belægningen på kunstgræsbanerne på Bagsværd Stadion og Gladsaxe Idrætsanlæg til ”bæredygtige løsninger”. Efterfølgende har det vist sig, at banerne er glatte og hårde og Gladsaxe Kommune har derfor forsøgt at udbedre banerne på forskellig vis. Det har desværre været uden held og derfor er Bagsværd Boldklub og Gladsaxe-Hero, som spiller på banerne, sammen med Gladsaxe Kommune i gang med at teste forskellige bæredygtige baner med henblik på at der på mødet i Fritids- og Idrætsudvalget 1/4 kan peges på en type bane, som foreningerne og Gladsaxe kommune er enige om.
En af banerne som er interessant at få testet er banen på Næsgaarden Efterskole på Falster. For at teste denne drog 60 U14 spillere og ledere fra Gladsaxe-Hero, Bytoften IF og AB i lørdags afsted til Næsgaarden. Selvom der var sne og meget kulde blev der spillet tre kampe og gjort vigtige erfaringer forud for beslutningen.
Der skal lyde en stor tak til spillerne på alle tre hold samt vores træner Adrian og holdleder Charlotte, for at stille op og samle et stærkt hold, som brugte en hel dag i vinterferien på vigtigt arbejde i AB’s tjeneste.
Spillernes og ledernes oplevelse og vurdering af banen vil nu indgå i den samlede evaluering, som indgår i udvalgsmødet 1/4.