2018 turneringsreglementer senior
DRUs bestyrelse har vedtaget ændringer til senior turneringsreglementerner (mænd og kvinder). De nye reglementer er lagt i download sektionen.
Der er ikke tale om store ændringer og alle har været diskuteret på enten Parlament eller Kvindekonference. Se mere her nedenfor.
Bestyrelsen har samtidig besluttet ikke at ændre ved bødestørrelser for den kommende sæson.
Senior mænd:
- Der er indført en bindingsperiode på 30 dage i forbindelse med klubskifte. Det vil sige, at en spiller er låst til ny klub i 30 dage fra licensudstedelse. Reglen indføres for at undgå at spillere skifter frem og tilbage mellem klubber, for at spille en enkelt kamp i fx pokalturneringen.
- Reglementet er tilpasset den ny turneringsstruktur, hvor 1. division nu er bedste række - og der ikke længere spilles regionalt om foråret.
Senior kvinder:
- Her er den største ændring i pointsystemet, hvor det nu gælder om at få færrest point for at blive samlet vinder af de 8 DM serier.
- Tidsfrister for tilmelding til DM er ændret til 1. december (året før DM) og regler for tildeling af stævner er strammet lidt op.
Begge reglementer:
- Præcisering omkring gule kort og hvornår disse udløser karantæne.
- Licensregler er opdaterede (30 dages medlemskab af klub er udgået og erstattet af bestået rugby ready).
- Ordlyden "sekretariat" er erstattet af "administration" - samt andre redaktionelle ændringer.
Kontakt DRU for spørgsmål til reglementerne. Ovenstående information udsendes også på mail til klubberne.