Skibet IF
25. aug. 2024

Kære Skibet IF medlemmer,

Vi har mange fantastiske sponsorer og samarbejdspartnere, som bidrager til klubbens fremgang, og det er vigtigt, at vi husker at værdsætte dem, der husker os. En særlig tak går til Sparekassen Kronjylland, som er blandt de seneste til at tegne en aftale med Skibet IF. De har allerede generøst sponsoreret store beløb til beklædning for flere af vores hold, hvilket vi er dybt taknemmelige for.

Nu har vi en mulighed for at give lidt tilbage og samtidig støtte en fantastisk sag!

STØT og LØB for en god sag!

Kom og vær med, når vi løber 3,5 km i et tempo, hvor ALLE kan være med – både børn og voksne. Det er en oplagt chance for at forene fællesskab, motion og velgørenhed!

KRONELØBET er et velgørenhedsløb, der finder sted **søndag den 8. september kl. 10** ved Sparekassen Kronjylland, Dandyvej 3. Der vil være masser af god energi, familiehygge og sjove konkurrencer med fede præmier.

Det koster kun 25 kr. at deltage**, og pengene går direkte til BROEN Vejle, som støtter udsatte børn og unge. For hver deltager, der løber eller går, donerer Sparekassen Kronjylland yderligere 25 kr. Alt overskud går til BROEN Vejle og deres vigtige arbejde for børn, der har det svært.

Man kan deltage individuelt eller som hold – og flere hold fra Skibet IF, som vores U14 drenge fodboldhold, har allerede tilmeldt sig.

Som formand for Skibet IF håber jeg, at I vil bidrage til denne gode sag og samtidig huske på vores fantastiske sponsorer, når I har mulighed for det.

Vi glæder os til at se jer til Kroneløbet – lad os sammen gøre en forskel!

Med venlig hilsen,
Peter Lærke Ravn

Formand, Skibet IF

Tilmelding:https://sparkron.safeticket.dk/.../Kroneloebet_-_Vejle...

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner