Tårnfalkene
1. apr. 2024

Stor sponsorkontrakt indgået for Tårnfalkene. 

TV3 og Viasat har længe ledt efter en kompetent efterfølger til ”Familien på Bryggen” og ”Outsiderne - med Hvidovre bag linjerne” og har nu skrevet kontrakt med Tårnfalkene.

TV3 og Viasat skriver om valget af Tårnfalkene, at volleyballklubben er det fornødne trækplaster og har TV-tække til at indfri de forventninger som deres kræsne seere stiller. Tårnfalkene er en ny klub med kun få år på bagen, der stadigvæk skal finde sine ben at stå på i en ofte skånselsløs volleyverden men samtidig har udvist karaktertræk og evne til at udvikle sig i en meget positiv retning.

Tårnfalkene er det helt ideelle valg, hvor man i serien vil se og støde på de mange udfordringer, der kan være i en amatørverden, hvor man udvikler en klubs traditioner, kultur og klubfølelse.

Tårnfalkene har som det simple mål at blive den bedste og foretrukne volleyballklub på Englandsvej, hvilket i sig selv kan være en kæmpe udfordring idet vejen er lang og bugtet med mange vilkårlige bump og huller samt specielle hastighedsbegrænsninger på vejen.

Tårnfalkene ser naturligvis frem til samarbejdet med TV-selskaberne og håber, at serien vil bevirke, at endnu flere (sponsorer og dygtige spillere) vil få øje på denne perle af en herlig klub fra Tårnby Kommune på Amager, der bevæger sig hastigt fremad i en skøn konkurrence med etablerede klubber fra omegnskommunerne. 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner