5. aug. 2019 - 9. aug. 2019
Information
Dato
5. aug. 2019 - 9. aug. 2019
Tilmeldingsfrist:
5. aug. 2019
Sted
Helsingør Stadion
Egevænget 6
3000 Helsingør
Pris
1 uges sommeratletik - 500,00 kr.

Sommeratletik på Helsingør stadion


Har du også set OL, VM eller andre store atletikstævner i fjernsynet? Kunne du tænke dig at se hvor langt du kan springe, blive god til at kaste med spyd eller løbe hurtigt på en kort distance evt. med hække på?

I sommerferiens uge 32 afholder Helsingør Atletik, Sommeratletik på Helsingør stadion. 

Det er for alle børn ml. 10 & 12 år. Det bliver en uge med sjov og leg, hvor det sociale går hånd i hånd med de fysiske og tekniske færdigheder som atletikkens discipliner også kræver, så du er garanteret både glad og træt når du skal hjem. Du kommer til at prøve mange af atletikkens spændende og udfordrende discipliner, krydret med forskellige lege og boldspil. Instruktørerne er alle selv aktive atletikudøvere og træner til dagligt Helsingør Atletiks børnehold.

Hvem-hvor-hvad

Alle børn mellem 10 – 12 år kan deltage. Det er ingen forudsætning at du allerede går til atletik, så tag dine gode venner og veninder i hånden og kom og vær’ med. Arrangementet foregår på Helsingør stadion, Egevænget 6, 3000 Helsingør, fra mandag d. 5/8 til fredag d. 9/8, hver dag kl. 9.30-14.00. 

Prisen for Atletikskolen er 500 kr. for en uge.    

                                             Det får du:

·       Træning fra mandag til fredag

·       Flot T-shirt

·       Drikkedunk

·       Frugt og saft hver dag

·       Diplom

·       Masser af sjove oplevelser og nye venner

Det eneste du skal medbringe er godt humør, løbesko og tøj der passer til vejret, samt madpakke til frokost.

Se mere på Helsingør Atletiks hjemmeside her.

OBS: Der vil være et gebyr på 8,- ved betaling til vores modulleverandør.