Den 30. november inviterer Athlos Aarhus til Cross Stafet ved Eskelunden!
Som den normale hjemmebane for Northside festivalen, er Eskelunden vant til at huse en fest - og det er præcis hvad vi skal have d. 30. november!
Tag dine klubkammerater under armen og saml jer i hold af 3 og giv den gas på vores stafet runde af ca. 1000m længde. På dagen løbes flere distancer:
- 6x1km for de helt små
- 12x1km for 14-19år og 50+
- 18x1km for senior
Man kan både sætte rene herre og dame hold, samt mix hold hvis man ønsker dette.
Ruten:
Ruten består af en rundstrækning på ca. 1000m. Der løbes på græs på nær to overgange på grus. Ruten er let kuperet og kan ses via dette link: https://www.plotaroute.com/rou...
Enkelte småjusteringer kan komme på dagen. Start/mål/skiftezone vil være ved de to bogstaver A/B.
Omklædning og bad:
Der vil være mulighed for omklædning og bad ved Aarhus Atletik- og Løbeakademi ca. 3km fra venue. er er rig mulighed for parkering for både biler og busser. Der er en toilet bygningen i området der kan benyttes.
Parkering:
Der er parkeringsmuligheder nær venue. Kommer man i bus er det muligt det er nemmere at læsse af og finde anden parkering til bussen under afvillingen.
Ved tilmelding henstiller vi til, at man skriver navne på holdene i den rækkefølge man løber på dagen - skulle der være ændringer på dagen kan man indgive disse i infoteltet.
Står man og mangler en løber til sit hold (eller som løber og mangler et hold), så vil der blive oprettet en "stafet børs" på facebook begivenheden (se link nederst) hvor man kan søge efter løbere/hold. Skulle der på dagen være sygdom eller andet, så kan man henvende sig ved infoteltet, så kan vi se, om der evt. skulle være andre ledige løbere af samme årsag.
Foreløbig tidsplan:
- 12:30 - 6x1km, 12x1km og 18x1km
Vi starter altså hele baduljen i et stort felt, så vi alle har flest mulige at løbe sammen med! Hold tungen lige i munden og tæl jeres omgange!
Følg med i begivenheden for yderligere info: https://fb.me/e/50jAhKNN3
For mere information: https://meets.rosterathletics....