18. jan. 2025 - 26. jan. 2025
Information
Dato
18. jan. 2025 - 26. jan. 2025
Tilmeldingsfrist:
25. okt. 2024
Sted
Galtür, Ischgl
Pris
7 dages liftkort og du er under 65 år på afrejsetidspunktet - 9.900,00 kr.
5 dages liftkort og du er under 65 år på afrejsetidspunktet - 9.400,00 kr.
7 dages liftkort og du er over 65 år på afrejsetidspunktet - 9.600,00 kr.
5 dages liftkort og du er under 65 år på afrejsetidspunktet - 9.100,00 kr.
Tillægsydelser
-

18. - 26. januar 2025

Igen, igen udbyder vi en skitur til Ischgl, som er et af de mest eksklusive skisportssteder i Østrig. Skiområdet ligger i 1.380 - 2.870 meters højde, med 90% af pisterne beliggende over 2000 meter. Det gør naturligvis skiområdet særdeles snesikkert. Og med i alt 238 km piste, er der god plads til at boltre sig.


Vi skal bo i den nærliggende by, Galtür, som har sit eget alpine skiområde. Det er et godt og let tilgængeligt skiområde med ca. 43 km piste. Området er perfekt til ”opvarmning” den dag vi ankommer, til de sidste ture på pisterne på afrejsedagen eller en stille dag.


Vi skal som tidligere bo på Hotel Alpenrose i Galtür, hvorfra det er nemt at komme til skiområderne i både Ischgl (15 min.) og Galtür (5 min). Kappl, som også er et pænt stort skiområde og See kan relativt nemt nås med bus fra hotellet. Stoppestedet for skibusserne er lige uden for hotellet.


På turen er det muligt at få 7 dage på ski, fra ankomstdagen søndag til og med den kommende lørdag, hvor vi tager af sted fra hotellet mod Danmark efter dagens skiløb.

Som noget nyt tilbyder vi i år to typer liftkort Det ene gælder alle 7 dage og det andet gælder i 5 af de 7 dage, vi har mulighed for at stå på ski. Begge typer liftkort kan bruges på de 4 nævnte skisportssteder.


Husk også at melde jer til skiskole, som er inkluderet i rejsen, og er et tilbud til alle deltagere. 


Mange skihilsner
Gitte og Klaus

Tilmelding

Læs her om turen, klik på den orange boks 'Tilmeld dig' og derefter på dit navn i den orange boks for at gennemføre tilmeldingen!


Fakta om turen:

Transport med bus

Lørdag den 18. januar 2025 om eftermiddagen fra Roskilde Havn (den store P-plads). Præcist tidspunkt kommer senere

Lørdag den 25. januar 2025 afgang fra Galtür, med forventet ankomst tidlig søndag morgen den 26. januar 2025.

Vi sørger for drikkevarer - kaffe, te, vand, øl og vin - under busturen ud og hjem.
Når vi ankommer til Hotel Alpenrose i Galtür søndag morgen mellem kl. 8 og 9, vil der være morgenbuffet på hotellet, inden turen går ud på pisterne. 


Pris/person  

Turen gennemføres ved 36 tilmeldte, hvilket er de pladser vi disponerer over. 


Prisen er for medlemmer (alderen på rejsetidspunktet)

  • Kr. 9.900,00 med 7 dages liftkort, hvis du er under 65 år.
  • Kr. 9.400,00 med 5 dages liftkort, hvis du er under 65 år.
  • Kr. 9.600,00 med 7 dages liftkort, hvis du er over 65 år.
  • Kr. 9.100,00 med 5 dages liftkort, hvis du er over 65 år.
  • Børn og unge under 18 år - så skriv til Klaus på klausvl09@gmail.com.


Inkluderet i prisen er:

  • Bustransport, Roskilde – Galtür og retur
  • Kaffe, te, øl, vand og vin under bustransporten
  • 6 overnatninger i delt dobbeltværelse inkl. halvpension (morgenmad og aftensmad)
  • Ved ankomst lørdag morgen mellem kl. 8 og 9, vil der være morgenbuffet på hotellet, inden turen går ud på pisterne.
  • Fri adgang til hotellets wellness-område
  • 7-dages liftkort til skiområderne Ischgl, Galtür, Kappl og See
  • Skiskole 1x3 timer for øvede eller 2-3 x 3 timer for øvrige - se andet sted i teksten.


Enkeltværelser

  • Enkeltværelser (4 stk., efter først-til-mølle-princippet):  Kr. 900,00. UDSOLGT


Har du ændringer til din tilmelding, så skriv til Klaus på klausvl09@gmail.com.


Tilmeldingsfrist

Senest den 25. oktober 2024 via login på Holdsport

Det fulde deltagerbeløb betales med kort ved tilmelding. Når du har betalt modtager du en kvittering på mail.

Det er efter først til mølle-princippet. 


Når turen er fyldt op og du ønsker at komme med på turen, så skriv til Klaus på klausvl09@gmail.com for at komme på venteliste. 


Tilmeldingen er bindende fra den 25. oktober 2024, da vi er bundet op på værelsesreservationerne på hotellet. Som udgangspunkt vil det fra dette tidspunkt ikke være muligt, at få det indbetalte beløb retur. Hvis det er muligt at afsætte turen til nogen på ventelisten, kan turen dog overtages af disse personer, ellers må afbud dækkes af egen forsikring.


Pension og indkvartering

Hotel Alpenrose er familiedrevet hotel, med værterne Hidi og Ernst, som vi efterhånden har opbygget et godt forhold til. 

Der er et lille spaområde med sauna og jacuzzi på hotellet. 

Værelserne kan være af forskellig, men dog rimelig god standard. Se mere om forholdene på hotellet på dette link: https://www.alpenrose-galtuer.at/.

Opholdet er med halvpension, hvor aftensmåltidet består af en tre-retters menu. 

Om eftermiddagen, når vi efter dagens udfordringer vender tilbage til hotellet, er der en lille gratis buffet og mulighed for at indtage baren til afterski.


En af dagene vil vi booke pladser på afterskistedet Kitzloch inde i Ischgl. Her er der mulighed for at deltage i festen og danse på bordene til tonerne af slagermusik. 


Fordelingen af værelser foretages af hotellet. I det omfang nogen vil bo på dobbeltværelse og ikke har angivet en bestemt person, vil arrangørerne prøve at finde det bedste match.

Besked om tilmeldingsstatus vil blive sendt til alle per mail primo november 2024. 


Leje af udstyr

Skiudstyr kan lejes i nærliggende sportsforretning med 10 % rabat.

Angiv i din tilmelding om du er interesseret. Det er ikke bindende, men for at vi kan få en fornemmelse af hvor mange.


Pistevisning

Hvis der er interesse, vil vi prøve at få arrangeret en pistevisning med vores skiinstruktører. 


Skiskole

Er et gratis tilbud til alle deltagere på turen. 

Som udgangspunkt vil der være to gange skiskole af ca. 3 timer til holdene. 

For de mere erfarne kan det være en lektion på ca. 3. timer. Vi tilstræber holdstørrelser på maks. 7 deltagere.
Vi fastlægger efterfølgende holdfordeling, tider mm. sammen med skiinstruktørerne.


For at deltage i skiundervisningen skal deltageren være fyldt minimum 5 år. 

Vi medbringer instruktører hjemmefra, men det er afhængigt af hvor mange der ønsker undervisning.

Interesserede bedes melde tilbage hvilket niveau de er på, jf. kategorierne nedenfor (BEMÆRK at der ikke gives undervisning på Niveau 1 – grøn/Begynder).

I forbindelse med undervisningen vil instruktørerne have mulighed for at flytte deltagere, for at alle kan få det bedst mulige ud af undervisningen.

  • Niveau 2 – blå: Vi udvikler din teknik for at skabe større tryghed, bedre kontrol og lære dig at dreje med parallelle ski. Forkundskaber: Du kan svinge og bremse på grønne/ blå pister
  • Niveau 3 – rød: Vi arbejder videre med din teknik for at skabe flow og sikkerhed i dit skiløb på alle typer pister uanset sværhedsgrad. Forkundskaber: Du kører kontrolleret på røde pister med parallelle ski.
  • Niveau 4 – sort: Kursus for øvede skiløbere. Vi finpudser teknikken og arbejder med skiløbet på forskelligt underlag og i varieret terræn. Forkundskaber: Du kan lide udfordringer og kører i god fart med kontrol på alle typer pister.

OBS Tilmeldingen er bindende og der kan IKKE ske tilmelding til skiskolen senere.


Forsikring og afbud

Se forsikringsdækning og regler for afbud via linket på vores hjemmeside under Vores retningslinjer. Som medlem af Roskilde Skiklub er vi også dækket af medlemskab af Danmarks Skiforbund. Husk det blå sygesikringskort og at det ikke omfatter ski-skader, hjemtransport, mv.

OBS Overvej at tegne en rejseforsikring inden afrejse, på det som ikke er dækket af skiforbundets forsikring og det blå sygesikringskort. Du bør bl.a. sikre dig, at din rejseforsikring dækker afbestilling, hvis du skulle blive syg eller komme til skade inden din rejse samt for Corona karantæne, hoteller, behandling, test mv. hvis uheldet er ude inden afrejse/ hjemkomst.


Kontaktperson/er


Teknisk arrangør

Kagan Turistfart (Rejsegarantifonden nr. 2763) er teknisk arrangør.