Sommeratletik er desværre aflyst i 2021 grundet for få tilmeldinger. Har du lyst til at prøve om atletik er en sport for dig, så er du altid velkommen til prøvetræning til vores almindelige træninger. Se i vores kalender hvornår de enkelte hold træner og så er det bare at møde op på stadion og være med!
https://www.hif-atletik.dk/klu...
*********************************************************************************
Sommeratletik på Helsingør atletik stadion uge 31.
Har du set atletik i TV og kunne du tænke dig at blive hurtigere, kunne springe længere eller måske blive god til at kaste med et spyd? Så er sommeratletik noget for dig!
I sommerferiens uge 31 afholder Helsingør Atletik, Sommeratletik på Helsingør atletik stadion.
Det er for alle børn mellem 8 og 13 år, hvor vi kommer til at inddele deltagerne i mindre hold efter alder, så alle bliver udfordret.
Det bliver en uge med sjov og leg, hvor det sociale går hånd i hånd med de fysiske og tekniske færdigheder som atletikkens discipliner også kræver, så du er garanteret både glad og træt når du skal hjem.
Du kommer til at prøve mange af atletikkens spændende og udfordrende discipliner, krydret med forskellige lege og boldspil. Vi afslutter ugen med vores eget mini-OL.
Instruktørerne er alle selv aktive atletikudøvere og træner til dagligt Helsingør Atletiks børne- og ungdomshold.
Hvem-hvor-hvad
Alle børn mellem 8 – 13 år* kan deltage. Det er ingen forudsætning at du allerede går til atletik, så tag dine gode venner og veninder i hånden og kom og vær' med. Arrangementerne foregår på Helsingør atletik stadion, Egevænget 6, 3000 Helsingør.
*Vi kan gøre en undtagelse mht. alder hvis der er plads på holdet, skriv til Cheftræner Kasper Villumsen (mrvillumsen87@gmail.com) og hør nærmere.
Vi er på atletik stadion mandag til fredag fra kl. 9.30-14.00.
Prisen for Sommeratletik er 500 kr. for hele ugen.
Det får du:
· Træning fra mandag til fredag
· Flot T-shirt
· Frugt og saft hver dag
· Diplom
· Masser af sjove oplevelser og nye venner
Det eneste du skal medbringe er godt humør, løbesko og tøj der passer til vejret, samt madpakke til frokost.
Tilmelding åbner 9. juni, men har du spørgsmål, skriv til cheftræner Kasper Villumsen på mrvillumsen87@gmail.com
OBS: Der vil være et gebyr på 9,- ved betaling til vores modulleverandør.
Vi forbeholder os retten til at aflyse helt op til arrangementets start, hvis det ikke skulle være muligt at afholde grundet gældende Covid restriktioner.