NYHEDSBREV AUGUST 2024

Herlev Ishockey Klub
25. aug. 2024

Kære medlemmer

En ny sæson er så småt ved, at have de første træninger, puljeturneringer og træningskampe bag sig, og formen begynder

efterhånden at have en opadgående kurve. De første timers frivilligt arbejde er allerede lagt i form af kioskvagter, slibning af skøjter

og andre opgaver, som kræver en indsats for, at vi kan skabe nogle gode rammer for vores medlemmer.

En stor TAK til alle, der bidrager og lægger mange timer i klubben. Det vil det fortsat kræve igennem hele sæsonen, hvis vi skal

fortsætte den positive udvikling i Herlev Ishockey Klub.

En ny bestyrelse blev sammensat i forbindelse med vores ordinære generalforsamling i juni, og vi vil arbejde hårdt på at skabe nye

oplevelser, bedre fysiske rammer og ikke mindst levere på nogle sportslige ambitioner. I samarbejde med de forskellige

trænerteams, holdene bag holdene og ikke mindst forældre og pårørende vil vi styrke dialogen og samarbejdet.

Med disse ord; Velkommen til sæsonens første nyhedsbrev!

AMBITIONER

Vi kender vores udgangspunkt for sæsonen, når det kommer til vores sportslige ambitioner. Vi erkender, at der har været nogle, for

klubben, kedelige klubskifter inden denne sæson, som vi gerne havde undværet. Vi kender baggrunden, og kan forsikre alle om, at

vi gør alt for, at holde fokus på dem, som loyalt stadig er en del af klubben og vil være med til at bygge tingene op. Vi er i den

forbindelse overbeviste om, at vi har sammensat et rigtig stærkt sportsligt fundament, som kan sikre udvikling af alle spillere på alle

årgange. Vi vil fortsat se ind i nye muligheder for at styrke og sikre, at alle kan se sig selv udvikle sig i Herlev Ishockey Klub. Dette

gælder også, når man som spiller eller forældre ser nogle år ud i fremtiden.

Derudover har vi høje forventninger til vores rekruttering af nye spillere på de yngste årgange. Vi fik sidste år DIU ́s

rekrutteringspris ”Årets Løveklub”, og vi vil fortsætte med, at sikre en større bredde på de yngste årgange, så vi sikrer fremtiden for

vores U-hold. Vi skal ikke bare være med, men også udvikle nogle dygtige ishockey spillere for fremtiden.

Vores divisionshold missede i den seneste sæson slutspillet, hvilket ikke skal gentage sig i denne sæson. Vores bedste hold skal

levere, så vores ungdomsspillere har nogle at se op til. Derfor skal rammerne omkring holdet også være på plads, og der skal være

et øget fokus på resultaterne. Derfor håber vi også, at alle vil bakke op og bidrage til den gode stemning, når Divisionen spiller på

hjemmebane.

FRIVILLIGE

Vi kommer aldrig uden om at skulle være dybt afhængige af de mange frivillige, som hver dag er med til at skabe gode rammer for

alle holdene og dem, som kommer i hallen. Hvis vi skal udvikle Herlev Ishockey Klub yderligere, så kræver det at endnu flere

bidrager. Vi mangler både frivillige til at løse ad hoc opgaver, men i særdeleshed også personer, som kan løfte og koordinere nogle

projekter i klubben. Dette kan være i eget klubregi, men også i samarbejde med HIKU og Herlev Eagles.

Vi søger frivillige til følgende nye projekter:

  • Is-disco (vi mangler en projektleder, som kan starte projektet i samarbejde med HIKU og Herlev Eagles).
  • Frivilligheds-koordinator (vi mangler en person, som kan koordinere og strukturere nogle af de mange frivillige opgaver i

klubben)

Vi håber der er nogle, som vil hjælpe klubben.

Er du interesseret i, at påtage dig et yderligere ansvar, så skriv til formand@hlik.dk

SOMMER CAMP

I uge 32 afviklede vi vores først sommer camp i samarbejde med Herlev Eagles. Vi havde ambitioner om 60 tilmeldinger, og 72

spillere meldte deres ankomst. Der har efterfølgende været fremsendt evalueringsskemaer til deltagerne, og de foreløbige

tilbagemeldinger tyder på, at vi ikke kommer uden om at gentage successen næste år.

Men inden vi ser så langt frem, så arbejdes der allerede nu på en camp i uge 42. Der vil snarest muligt blive kommunikeret ud

omkring tilmelding m.m.

En stor tak skal også lyde her til de mange frivillige, som igen leverede en fantastisk service over for de mange deltagere ved

sommer campen.

FOKUSOMRÅDER I SÆSONEN 2024/25

Der er mange indsatser, vi skal fokusere på i denne sæson. Vi er alle frivillige, og derfor kan ambitionerne nogle gange være større,

end midlerne og timerne vi har til rådighed. Men det er vigtigt, at vi har nogle fokusområder, så vi har noget at løbe efter, og som

motiverer os i arbejdet som bestyrelse og som frivillige i Herlev Ishockey Klub.

For denne sæson er vores vigtigste og helt uforpligtende fokusområder følgende (vilkårlig rækkefølge):

  • Rekruttering af ny spillere i klubben
  • Skabelse af et sportsligt udviklingsniveau, som fastholder de bedste spillere og en tydelige sportslig profil
  • Skabelse af et øget økonomisk råderum igennem flere sponsorer og indtægtsgivende arrangementer, herunder is-disco
  • Flere sociale arrangementer
  • Yderligere optimering af klubrum og omklædningsfaciliteter

ARBEJDSWEEKEND

Hvor meget skrammel kan der være i en skøjtehal? Det fik vi svaret på til vores arbejdsweekend, hvor bjerge af storskrald blev

fjernet og nye rum blev skabt. En weekend med fokus på optimeringer af pladsen og brugervenligheden for os selv og vores

”venner” hos HIKU og Herlev Eagles. Tak for indsatsen og en generelt hyggelig weekend, hvor også de sociale bånd på tværs af

årgange blev styrket. Den succes kommer vi bestemt til at gentage, da der fortsat er mange projekter, som vi ønsker at gennemføre

til glæde for vores medlemmer.

EFTERLYSNING AF BRUGT UDSTYR YIL EVENTS

Vi efterlyser brugt udstyr til vores udstyrsrum. Vi har en del events på is, som faktisk bidrager positivt til vores økonomi i klubben.

Men vi mangler udstyr, da det kræver, at vi altid kan levere fuldt udstyr til minimum 20 deltagere. Alt kan bruges, så længe det

stadig er funktionelt. Har du noget udstyr til overs, som du vil donere til klubben, kan du skrive til event@hlik.dk

KOMMUNIKATION

Vi har fortsat ambitioner om, at løfte vores kommunikation internt og eksternt. Som mange sikkert har bemærket, er der løbende

opdateringer på Facebook omkring afholdte aktiviteter og nyheder fra klubben.

Har man input eller ønsker til kommunikationen, som bidrager til den gode historie om Herlev Ishockey Klub og ishockey generelt,

så send gerne info til kommunikation@hlik.dk. HUSK meget gerne at underbygge historien med nogle gode billeder!

Bestyrelsen vil jeg gerne opfordre alle til, at vi alle bidrager til, at skabe en endnu federe ishockey klub. Vi ser frem til

masser af spændende kampe og hyggelige timer sammen i hallen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Herlev Ishockey Klub

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner